Vi har været på Koh Phi Phi Don i nogle dage nu, og vi havde egentlig oprindeligt booket værelse i udkanten af den eneste tilnærmelsesvis landsbyagtige del, Ton Sai, men vi tjekkede ud efter en overnatning, fordi det vise sig at være et lidt for festligt sted med lidt for lusede værelser. Vi var så heldige at få sidste ledige bungalow på en strand lige syd for byen ved Long Beach, hvor man bor næsten ned til vandet og alt er mere afslappet og mindre festligt. Fred være med dem der vil feste, men på denne tur er vi kedelige småbørnsforældre, der foretrækker ro om natten!
Man kan kun komme til Long Beach via en smal og udfordrende junglesti eller med longboat.
Koh Phi Phi Don er en lillebitte skøn ø, som ligger ca. 50 km syd for Krabi. Der findes ikke biler og veje på øen, så man kan enten komme rundt via små stier eller med langbåde. Der er et væld af især unge mennesker, som fester om natten og daser på stranden om dagen eller tager på dykkerture rundt om øen eller ved de små øer tæt ved. Long Beach er dog tilpas besværlig at komme til og fra til, at her er relativt få mennesker. Nedenfor ses øen, med vores placering på Long Beach som en blå plet.
Øen blev hårdt ramt af tsunamien i 2004, hvor 850 blev bekræftet døde, og 1200 savnes stadig. Nu er her forskellige beredskaber og bygninger, som man kan flygte op i, hvis noget lignende skulle ske.
Koh Phi Phi Leh ligger syd for og er ubeboet, men besøges meget, især fordi filmen The Beach med Leo DiCaprio blev indspillet her i 2000.
Vores dage er gået med at bade med ungerne og snorkle lidt på skift, når der har kunnet lade sig gøre. Det er rigtig fint at snorkle lige ud for kysten, der er mange forskellige fisk og koraller. Vi har et vandtæt kamera, som jeg har taget lidt gode billeder med, men jeg har ikke været tjekket nok til at tage noget med til at overføre dem med, så her kommer de i en lidt ringere kvalitet:
Jojo, jeg fandt sørme ham Nemo!
Emil har også været ude for at kigge efter slanger. Når man spørger de lokale, svarer de enten, at her er mange slanger, eller at her ingen er, alt afhængig af, hvad de tror man gerne vil høre. Dog mener Emil, at den begyndende tørtid betyder, at slangerne her allerede er sværere at finde. Han kom dog hjem med billeder af lidt forskellige andet han havde fundet, bl.a. en terrestrisk eremitkrebs og en fladorm.
Ungerne har også hygget sig her. Jeg har dog Frej mistænkt for at have hjemve og savne farmor og farfar slemt, for han har det med at blive temmelig ulykkelig over småting. Jeg kan slet ikke overskue konsekvenserne, når han ganske snart opdager, at hans elskede Bumle (en figur fra en tegnefilm) er forsvundet! Den tid den sorg. Han har trods alt også nydt opholdet her på øen. 
Manja er som altid bare glad! Hun har fået sig en tand mere, så nattesøvnen er lidt skidt, men hun er til gengæld begyndt at spise mere mad, hun slægter nok sin mor på med forkærligheden for thaimad.
Og bedst som jeg skulle til at afslutte dette indlæg kommer Emil ind af døren med en slange i hånden! En Boiga cyanea, green var snake, intet dansk navn. En fin lille fætter, som vi må tage nogle bedre billeder af i morgen!
I morgen tager vi færgen til Koh Lanta, hvor vi skal være en lille uge og se hvad øen byder på.
Naturformidlerne 