Kinabalu – et absolut højdepunkt! Del I

Altså jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte! Vi har haft fire overnatninger på Mount Kinabalu, som er ikke bare Borneos, men hele Sydøstasiens højeste bjerg med sine 4095 m.o.h. Og det var bare det vildeste sted! Herunder skimtes toppen, som var svær at se det meste af tiden. Den kan ses i de tidlige morgentimer, men er ellers dækket af skyer.

Vi boede i ca. 1500 meters højde, og temperaturen var helt perfekt! Køligere end vi efterhånden er vant til, men stadig dejlig varmt om dagen.

Kinabalu Park blev i år 2000 optaget på UNESCOs Verdensarvsliste, og med god grund! Herunder ses parkens hovedkvarter, med Kinabalu fuldstændig indhyllet i skyer.

Her er en fuldstændig uovertruffen natur med en kæmpe biodiversitet og et højt antal endemiske arter (arter, som ikke findes andre steder i verden). Klimaet er specielt, med kølige nætter (ned i nærheden af frysepunktet i de højestliggende områder, og lunere dagstemperaturer, som sjældent kommer over de 25 grader. Det kan måske lyde meget som et tempereret klima, men fordi vi er så tæt på ækvator, er der ikke udprægede sæsonvariationer i dagslængde og temperatur hen over året, som der ellers er i det tempererede klima. Bjerger huser en masse forskellige vegetationstyper som danner forskellige mikroklimaer, som igen bevirker, at der er tonsvis af forskellige dyrearter. Der estimeres at findes 5000-6000 forskellige plantearter på bjerget.

Umiddelbart omkring hovedkvarteret findes et fint stisystem, hvor man kan gå på opdagelse i bjergskoven. Vi besøgte hovedkvarteret to dage i træk. Den første dag gik vi blot en lille tur i skoven, besøgte den botaniske have (1,4 hektar med 800 arter!).

Den botaniske have havde mange kandebægere og orkideér, fordi Kinabalu er hjemsted for flere endemiske arter. Jeg er blevet fuldstændig tosset med kandebægere, og jeg håber at få tid til at skrive et lidt mere fyldestgørende indlæg om hvorfor. Herunder en epifytisk (vokser på andre planter) orkidé og et kandebæger fra haven. Jeg har i øvrigt fundet vilde kandebægere andre steder, men så ikke lige nogen i parken.

Tjek i øvrigt lige blomsterne på denne vilde ingefær ud:

Vi fandt nogle fine trilobitbiller uden for den botaniske have.

Og til sidst lige nogle flere billeder fra første dag.

Anden dag vandrede vi af en af stierne nær hovedkvarteret i håb om at se lidt dyreliv.

Det blev til en lille frø:

Samt en lillebitte skink, en af verdens mindste, og den er også er endemisk for Kinabalu:

Og jeg faldt over denne terrestriske orkidé, som sprang mig i øjnene, fordi jeg har haft den som stueplante:

Det er en Ludisia discolor, juvelorkidé, som er et splitsekund fra at springe ud. Den vokser i skovbunde mange steder i Sydøstasien, men det var sjovt selv at finde den.

I næste del vil jeg vise flere billeder af alle de spændende kryb, som vi fandt omkring vores resort. Det var ikke småting!

1 thought on “Kinabalu – et absolut højdepunkt! Del I

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close