Vi boede på et lille resort et par km fra Kinabalu Parks hovedkvarter. Vi ankom om aftenen mandag den 4. efter en meget lang rejsedag, hvor vi fløj fra den sydlige stat Sarawak til den nordlige, Sabah, hvor vi skal være de sidste uger. Vi blev hurtigt klar over, at dagene her ville blive interessante, fordi udendørsbelysningen på resortet tiltrak tonsvis af insekter, især biller og natsværmere. Først fik vi besøg af fru Atlasbille:
Aftenen efter fik vi endelig besøg af hr. Atlasbille, og selvom fruen er imponerende, så slår han hende alligevel.
Arten udviser en stor seksuel dimorfi, dvs. at der er stor forskel på hanner og hunner. Hannerne har tre lange horn, et på hovedet og to på thorax (bryst), som de anvender i kampen om hunnerne. Det ser drabeligt ud, men kampene er relativt fredelige, og går ud på, at to hanner konkurrer om at tage fat i hinanden med hornene og vippe modstanderen ned af en gren. Derfor har billerne også nogle enormt store kløer, så de kan holde godt fast i grenen. Nogle steder, fx i Nordthailand arrangeres billekampe, hvor tilskuerne hepper på billerne, mens de kæmper. Billerne kommer ikke til skade under kampene.
Ud over atlasbillerne, fik vi også besøg af et par andre fine biller. For at give en idé om størrelsen, er de fotograferet på hånden. En hvid oldenborre.
En træbuk, som også er endemisk:
Se lige, hvor godt den er kamufleret!
Og en endemisk guldbasse:
En meget smuk knæler (det er de der, som sidder og venter på, at bytte kommer forbi, for så at gribe det med forbenene, holde det fast og æde det levende; hovedet først):
En lille knæler:
En ordentlig moppedreng af et tusindben:
En lille fugleedderkop:
Og så var der denne lille spøjse sag:
Det er en slags fladorm. Mange fladorme er parasitter, som f.eks. ikter og bændelorme, men denne hører under en anden gruppe af fladorm, kaldet fimreorm, som er fritlevende og ofte rovdyr. Det er en ret simpel organisme, som ikke har nogen krophule og kun én kropsåbning. Det vil sige, at mad kommer ind samme sted som afføring kommer ud, og den kan ikke fordøje kontinuerligt. Hvis en fimreorm skæres i to dele, vil hver del regenerere den manglende del og danne to nye orm! De har ikke kredsløb eller respirationsorganer og afhænger altså af diffusion (‘sivning’) af ilt ind i kroppen, hvilket begrænser deres krop til at have en stor overflade:volumen ratio, hvilket igen medfører den lange, flade krop.
Det blev også til et par nye gekkoer:
Og en lille tyksak af en skink:
Det var et udsnit af de mest spændende dyr, vi fandt på Kinabalu. Til sidst vil jeg lige indsætte lidt flere billeder af atlasbillen – vi gik lidt bananas over den! Den er i øvrigt helt almindelig og kan blive en del større, end den vi fandt.
1 thought on “Kinabalu – et absolut højdepunkt! Del II”