Efter en meget lang køretur fra Kota Kinabalu til Sepilok, ankom vi til Sepilok Jungle Resort mandag den 11. december. For 29 år siden var stedet en græsmark, men ejeren plantede det til og gravede små søer ud, så nu vrimler det med liv på resortets område.
Mam kunne færdes rundt på gangbroer, og da vi gik til restauranten, fløj en blåvinget storkenæbsisfugl rundt og satte sig ud for restauranten. Det er Borneos største isfugl. Undskyld kvaliteten af billedet!
En formiddag kom et par brogede næsehornsfugle også forbi og de var alt andet en sky.
Det er en af de mindste og mest almindelige arter af næsehornsfugle. De lever af frugter, store insekter, firben, frøer og fisk. Når de yngler, finder hunnen et passende redested, gerne en hule i et træ, og så forsegler hun hulen med en blanding af spyt, bark, frugt, afføring og mudder, så der kun er en lille åbning. Herigennem fodrer hannen sin mage, og når æggene klækker, forbliver hunnen og ungerne i reden i måneder, indtil ungerne kan flyve.
Emil fandt en smuk flyveslange på resortet:
Det er en paradise tree snake, Chrysopelea paradisi, intet dansk navn. Ligesom den flyveslange vi fandt i Thailand (se her), kan den gøre sin krop flad, så den kan svæve mellem træerne, hvis der kommer rovdyr.
Derudover fandt vi også piskeskorpioner:
Det er ikke rigtige skorpioner, men de minder om. De har otte ben, men går kun på de seks, fordi de bruger de forreste to som en slags antenner.
Resortet havde et poolområde, og det er jo altid populært hos ungerne!
Det var dog også populært hos den lille varan (almindelig båndvaran), der holdt til ved området og som var overraskende menneskevant.
Den spankulerede roligt rundt, og var man forsigtig, kunne man komme helt tæt på den.
Og så havde vi i øvrigt vores første møde med en igle hernede. Derhjemme kender vi dem fra vandhuller, men her er luftfugtigheden så høj, at de sidder på vegetationen og hægter sig fast, når man går forbi, hvorefter de mæsker sig i blod. Føj!
I næste indlæg skriver jeg lidt om rehabilitering af malajbjørne og den aftentur vi var på i orangutangcentrets område.
Naturformidlerne 