Flere af Sepiloks dyr

Ganske tæt ved vores resort i Sepilok, ligger Bornean Sun Bear Conservation Centre. Her holdes i øjeblikket 44 malajbjørne, som skal rehabiliteres med henblik på genudsættelse i det fri, hvis det er muligt. Bjørnene har ofte været holdt som kæledyr mens de var små (det er verdens mindste bjørneart), men når de vokser op, er de jo knapt så søde. Bjørnene holdes desuden i bure, hvor man høster galde fra dem, hvilket anvendes i traditionel kinesisk medicin. Og så er de jo selvfølgelig truet af fældningen af regnskoven og jagt. På centret går man ud over indhegningerne, og som det jo er på den slags steder, kan man ikke være helt sikker på at at få et godt kig på dem.

Hvis du zoomer ind på næste billede, kan det være, at du kan se en lille rød plet på skovbunden. Gæt hvad det er!

Jep! Det er McQueen, Frejs lille uundværlige legetøjsbil. Den som han fik i erstatning, da hans højt elskede Bumle forsvandt under en bådtur. McQueen faldt ned i indhegningen til bjørnene, da Frej satte den fra sig på en bænk, der hældede lidt. Han stak i så øresønderrivende et skrig, at alle troede han kom voldsomt til skade, og en af rangerne sprang straks ned efter den. Nu ligger McQueen trygt i lommen det meste af tiden. På centrets område fandt vi også denne smukke natsværmerlarve: Farverne advarer om, at den smager grimt, og hårene giver med garanti en grim kløe. Og disse fine biller samt endnu en skink:

Om aftenen bookede vi en guide til at tage os med på tur på orangutangcentret, som ligger lige ved siden af bjørnecentret. Turen startede kort før solnedgang, fordi det er her, at flyveegernerne er aktive. Først gik vi forbi centrets bygninger, hvor de semivilde orangutanger gerne overnatter, hvis ikke de gider kravle op i en træ. Her en meget træt Wilma på vej i seng:

Vi havde i øvrigt hørt, at der ikke var dukket nogle orangutanger op til fodringen om dagen, men vi så 4-5 stykker her efter lukketid. Guiden var ufatteligt dygtig til at få øje på især slanger i mørket. Her et halvdårligt billede af en Wagler’s tempelhugorm, en slange som vi ledte længe efter, og som han spottede tre af på turen.

Herunder lidt blandet fra turen:

Og nu må du bare stole på mig, men her på billedet sidder en flyvende lemur

Aftenen efter tog Emil, Søren (far) og Jonathan (bror) på tur igen, og regnen silede ned. Det betød, at denne lille fætter var aktiv:

Det er en snegleædende slange (intet dansk navn), som jo selvfølgelig var på sneglejagt i regnvejret. Underkæben er specielt udformet, så den kan gå ind i sneglehuset og hive sneglen ud.

De fandt også en Striped bronzeback, intet dansk navn.

Herfra går turen videre over Kinabatangan, en højborg for vilde dyr (og myg!).

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close