Fredag den 8. december forlod vi Kinabalu og rejste tilbage mod Kota Kinabalu, Sabahs hovedstad, hvor vi skulle mødes med Emils forældre og bror. Vi havde tid til at kigge lidt i butikker, og noget af det vigtigste er jo at finde en god bogforretning, så man kan tjekke faglitteraturen ud. Og det lykkedes!
Så var det bare lige at begrænse sig..
Så vi nøjedes med disse. Og en enkelt til dagen efter. Heldigvis er bøgerne ikke så dyre her.
Fredag aften ankom Emils forældre og bror. Frej havde glædet sig meget, og da han stod op lørdag morgen, skulle han som det første ind til dem og sige godmorgen. Manja kunne sagtens kende dem, og blev også glad for at se dem.
Lørdag eftermiddag tog vi til Kota Kinabalu Wetland Centre, et beskyttet mangroveområde på 24 hektar, som ligger omkranset af byen. Her kan man gå et par km i mangroven på plankestier.
Mangroven er et specielt sted at opleve. Ved højvande ligner skoven en skov, blot med vand i stedet for jord ved træernes rødder, men ved lavvande blottes de mudderflader, hvor mangrovetræerne er rodfæstet, og man kan se, at træerne ser ud til at stå på stylter.
Det er en enormt vigtig naturtype, fordi den beskytter kysterne mod oversvømmelser og storme, og samtidig har det vist sig, at mangroveskove er vigtige for nærliggende koralrev og søgræsenge, fordi de tilbageholder sediment, som ellers ville dække dem. Og så er mangroven hjemsted for mange forskellige dyrearter, herunder fiskeyngel fra arter, som er vigtige for fiskeriet. Ligesom andre skovtyper er mangroven under pres. Omkring 35 % af verdens mangrovearealer er allerede væk. De ryddes for at skabe plads til bebyggelse (fx havne og hoteller til turister), saltfarme og rejeopdræt. Derudover overhøstes mangroven for tømmer og spiselige dyr, samtidig med at den er sårbar over for den stigende forurening og klimaforandringer.
På trods af daglig oprydning, var skoven vi så fyldt med plastik, fordi tidevandet skyller det med ind i mangroven.
Endelig lykkedes det mig at være den første til at få øje på en slange! I mangroven lever Cerberus rynchops, dog-faced water snake, intet dansk navn, en lille slange med et spøjst hoved. Emil var selvfølgelig frisk på at springe i og fange den!
Øjnene er lokaliseret højt på hovedet, et træk som er typisk for slanger, der hviler på jorden og venter på bytte over sig. Den lever primært af småfisk.
Derudover fandt vi mangroveskink:
Til sidst lige lidt flere billeder af mangroven, blandt andet fra udkigstårnet, hvor man kunne se ud over skoven.
Fra Kota Kinabalu går turen videre mod Sepilok, som er kendt for at have store regnskovsområder og rehabilitering af malajbørne og orangutanger.
Naturformidlerne 