Ved Kinabatangan var der ikke så forfærdelig meget andet at lave end at tage på flodture. Det gjorde vi jo en del. Men vi forhørte os også lige der hvor vi boede, om der var andet vi kunne tage ud at se. Fazril som arbejdede der sagde, at der var en grotte, Gomantong Cave, som vi måske kunne have lyst til at se. Og hvorfor ikke? Det er jo altid lidt spændende med grotter. Så han arrangerede det, og vi tog derud. Vi skulle gå ad en gangbro gennem lidt regnskov, inden vi kom til grotten. Uden for grotten summede det, lidt overraskende, af liv og mænd gik omkring og syslede med forskellige ting og spillede fodbold.
Vi spurgte hvad de mon lavede herude og fik at vide, at dagen efter var den halvårlige høstdag for svalereder. Okay så. Det er de kinesere jo også tossede med.
Vi begav os ind i grotten med pandelamper på. Indgangen var enorm!
Grotten var kæmpestor og for enden var en åbning, hvor svalerne fløj ind og ud.
Inde i grotten gik man på gangbroer, og eftersom grotten er hjem for ca. en million flagermus, så var der lort (guano) over alt. Ved siden af os var et bjerg af guano og kakerlakker og andet kryb i tusindvis. 
Og som vi gik indad i grotten slog det mig, at dette måtte være den grotte, som er med i den fantastiske BBC dokumentar ‘Planet Earth’ med sir David Attenborough! Jeg huskede at have set noget om, at det havde været meget vanskeligt at lave en glidende optagelse op ad bjerget med guano (se klip her). Og ganske rigtigt! Vi befandt os åbenbart lige midt i en vældig berømt grotte. Den er Sabahs største leverandør af svalereder (lavet af svalernes spyt og anvendes i svaleredesuppe), og for at bestanden ikke skal kollapse, reguleres indsamlingen nu, så rederne høstes første gang inden æggene lægges og anden gang efter ungerne har forladt reden.
Der er mange penge i svalerederne, og en enkelt høst giver et par millioner kroner. Det er dog livsfarligt for arbejderne, og uheld er almindelige. De hejser sig op i noget vældig tvivlsom hejseværk os høster rederne. 
Grotten er hjemsted for millioner af dyr. De mange flagermus sover om dagen i grotten, og deres afføring danner grundlaget for mange af de andre dyr, som findes i grotten. Herunder ses, hvordan flagermusene sad sammen i klumper under loftet.
Alt i grotten var dækket af et lag guano i variende tykkelse, og man kunne mærke hvordan man ind imellem selv blev ramt af små bomber fra oven. Ufattelige mængder kakerlakker lever af flagermusenes efterladenskaber. Der er kakerlakker overalt! På væggene, gangbroen, gelænderet.. overalt. Mums!
Og for det ikke skulle være nok med kakerlakkerne, så er grotten også hjemsted for en type skolopendere (dem der, som måske kan minde lidt om tusindben, men i stedet er nogle ondskabsfulde skiderikker med smertefulde og til tider giftige bid).
Det her er nogle vældig giftige huleskolopendere, som lever af de mange kakerlakker. Dem var det saftsuseme også mange af! Føj for den lede.
Grotten er også hjemsted for skorpioner og slanger, men dem så vi ingen af. Uden for grotten holder diverse rovfugle som lever af flagermusene og svalerne til.
Vi stod uden for grotten og kiggede efter rovfugle, da vi opdagede to orangutanger, der var ved at bygge rede midt imellem to huse på bjergsiden (man kan ikke se dem på billedet).
Det var tredje gang på tre dage, at vi så vilde orangutanger. Rimelig sejt.
Naturformidlerne 