Oprindeligt bragt d. 20/10 2018 i Haastrups lokale nyhedsbrev “Udkigsposten”.
Linda nævnte det egentlig i sidste uges nyhedsbrev, men jeg vil opfordre til, at I går ind og stemmer på Svanninge Bjerge i Danmarks naturkanon, når nu Håstrup Bjerge desværre ikke blev nomineret 😊 Du kan gøre det på linket https://naturkanon.dk/ hvor man kan skrive om oplevelser, som man har haft i området og deltage i konkurrencen om en ballontur.
Svanninge Bakker er et fantastisk kuperet terræn, som er et resultat af sidste istid. Mens isen stadig dækkede Sydfyn, hobede sand og grus sig op mellem gletsjerne, og som isen smeltede væk, blev sedimentet efterladt og dannede ”de Sydfynske Alper”, som også strækker sig ind i Svanninge Bjerge. Således blev gletsjernes laveste punkter de steder, hvor mest sediment blev aflejret, og er dermed i dag Bakkernes højeste punkter. Smeltevandet skar dybe slugter i bakkerne og medvirkede til at danne de stejle skråninger, som mange af os sikkert har prøvet at løbe ned ad. Både Bakkerne og Bjergene har desuden mange såkaldte dødishuller, som er fordybninger i terrænet, hvor gigantiske isklumper har ligget i tusindvis af år efter istiden. Nu er isen for længst borte, men har efterladt sig en rund fordybning, som ofte nu vil være en mose eller sø uden afløb. Arreskov Sø, Nørresø og Brændegård Sø er ligeledes kæmpestore dødishuller.
I dag udgør Svanninge Bakker og Bjerge, samt Sollerup Fyns største sammenhængende naturområde og er blandt andet hjemsted for den sjældne hasselmus, som jeg skrev om i sidste nyhedsbrev.