Hvem kender ikke følelsen af at længes efter en rugbrød med leverpostej, når man har været længe udenlands?
Sådan kan det se ud, når man en dag har været i Lidl og opdaget, at de har vakuumpakket fuldkornsrugbrød. Som i rugbrød, der ligger ret tæt op af hvad en dansker forbinder med rugbrød – lige bortset fra, at det er lidt tørt i det. Nuvel, det kan en hurtig tur over lidt varme måske gøre noget ved.
Hver eneste gang vi har været ude at rejse, har vi været lidt i krise over, at kosten mange steder nærmest ikke indeholder fuldkorn, og selvom vi på ingen måde er fanatiske med vores kost, så oplever både Emil og jeg, at vores maver skriger på kostfibre, når vi har været for længe på hvidt brød og hvide ris.
Dette faktum har bevirket, at vi engang trevlede et gigantisk fransk supermarked tyndt for endelig at finde havregryn i deres helsekostafdeling. Vi købte straks flere kilo, og – jeg tager ikke pis på jer – Emil flåede posen op og hældte tørre havregryn direkte i gabet!
Det er dog endnu værre at rejse med børn, som skriger på føde, som lægger en solid bund, og der er vist ikke megen tvivl om, at vores nyindkøbte rugbrød er reserveret til vores børn, og vi må nøjes med de sølle levnede rester. Det vil enhver, der har oplevet at være forælder til at lille barn med lavt blodsukker vel forstå?
Begge vores børn spiser store mængder rugbrød, og vi har oplevet, at det kan være lidt svært at erstatte med andet, når man er på farten. Så nogle vil måske synes at det er dumt af os at slæbe den slags forsyninger med, men når vi er faret vild i regnvejr i de kaukasiske bjerge og begge unger skriger fordi de er sultne, så giver jeg en frugtstang og en skive rugbrød frem og skråler ‘hvad sagde jeg?’
Her er lidt af de andre madforsyninger, som vi medbringer:
Naturformidlerne 