Fine firben og et par brune bjørne eller tre

Ekspeditionens fortrop bestående af Emil, Jonathan, Søren og X-ranger nåede lørdag til vores ven og krybdyrnørd, Domi, som bor syd for Budapest i Ungarn. Han tog os med ud i et nærliggende naturområde for at kigge efter firben. Det blev til smaragdfirben, Lacerta viridis, markfirben, Lacerta agilis, og murfirben, Podarcis muralis.

Domi havde desuden en kontakt i Rumænien, som vidste hvor man måske kunne se brun bjørn. Et par led længere ude kom vi i kontakt med Norbert Moraru, som næsten ser dem dagligt. Så turen gik videre mod Transsylvanien!

Her ankom vi mandag eftermiddag og tog ud til det område, hvorfra man kan være heldig at se bamserne.

Det var smukt og koldt, men der var ingen bjørne. Vi forsøgte også at se dem fra det skjul, som lå tæt ved, men bjørnene var ikke at se nogen steder.

Efter 4,5 time var vi forfrosne og lyset svandt ind, så vi opgav. Heldigvis havde vi da det både rådyr, krondyr, ræv, hare og storke. Da vi forlod skjulet viste det sig, at der faktisk var ikke bare én, men hele tre bjørne på bagsiden af skjulet! De flygtede dog inden vi kunne nå rigtig at se dem, dødærgerligt.

Nu var vi til gengæld dybt motiverede for at stå tidligt op og give den endnu et forsøg. Og heldigvis for det, for de kom tilbage!

Tadaaa! Tre styk europæiske brune bjørne, en hun med to store unger. En absolut fantastisk oplevelse. Vi kunne se dem søge føde fuldstændig uforstyrrede. De er sikkert kommet ud af vinterhiet for nylig og er godt sultne. Hunnen passer godt på sine unger, da det kan være fatalt for dem at møde en hanbjørn. Han vil forsøge at slå dem ihjel, så hunnen kommer hurtigere i brunst igen.

Den brune bjørn er altædende og lever mest af planteføde som bær urter og rødder, som den graver frem med sine enorme labber, men bjørnen spiser også insekter, ådsler, fisk og forskellige dyr som den nedlægger. De forskellige underarter af brun bjørn varierer meget i størrelse, den europæiske underart vejer op til 350 kg for hannernes vedkommende og 250 kg for hunnernes – det er immervæk en halvstor bamse at møde! Dette er dog vægten før vinterhiet, lige nu vejer de en del mindre.

Vi var totalt høje og lykkelige over at have oplevet bjørnene på så tæt hold – vi siger tak til Norbert og de transylvanske bjerge. På gensyn! Nu går turen mod Bulgarien.