Vashlovani del II – mødet med dyrene

I Vashlovani nationalpark har der ikke været observeret persisk leopard siden 2003, hvor et enkelt individ blev observeret, så vi vidste godt, at det nok ikke var her, vi skulle få heldet med os. I stedet håbede vi, at det var her, vi skulle møde den stumpnæsede hugorm, Macrovipera lebetina, da området har ry for at have en meget stor tæthed af slangen. Det er en af de største arter af hugorm med en længde på op til 150 cm og i meget få tilfælde op til to meter!

KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA
Stumpnæset hugorm. Fra wikipedia.

Den er ret så giftig, og bides man af den, skal man have hurtig hjælp i form af modgift. Hugormens gift er primært cytotoksisk, hvilket vil sige, at den slår celler ihjel og medfører vævsdød i området omkring biddet. Andre former for slangegift kan f.eks. virke neurotoksisk (medfører lammelser eller kramper), cardiotoksisk (kan give hjertestop) eller hæmotoksisk (ødelægger de røde blodceller eller får blodet til at koagulere). En giftslanges art består typisk af mange komponenter, som virker på flere af ovennævnte måder. Hyggeligt!

Og hvordan går man så på jagt efter så giftig en slange, mens man har små børn med? Jo, vi fornemmede jo nok, at det var alvor, og at der var en realistisk chance for at støde på den, især fordi rangeren havde set en dagen forinden. Så den helt seriøse slangejagt foregik på skift, hvor én person blev i lejren med børnene, mens to gik ud sammen og ledte og havde kontakt til ‘basecamp’ via walkie talkie.

Lidt mere børnevenlige beskæftigelser i basecamp

På den første tur vi var på, så vi den efter ganske kort tid, men den nåede at smutte ned i et hul og vi kunne kun lige se spidsen af næsen langt nede. Øv! Og så ledte og ledte vi i tre dage, uden at se skyggen af kræet. En dag var der vagtskifte på rangerstationen, og den nye ranger kom forbi lejren sidst på eftermiddagen og fortalte, at han havde set to hanner lidt nede af vejen et par timer tidligere. Og ganske kort efter kom han tilbage igen og tog os med op til en brønd, hvor der lå en stor slangeham – og den var helt frisk!

‘small one’ sagde rangeren, og pegede ud, at de kunne blive dobbelt så lange.

Så mens vi havde ledt i den anden retning, havde den ligget der, ganske tæt på, og skiftet ham. Ej hvor var det bittert, og vi fandt den aldrig, men vi fandt heldigvis nogle andre fine ting. Her er en agam, Paralaudakia caucasia, en øgleart som er udbredt og almindelig i området.

P1000664

P1000666

Vi har også fundet nogle firben, skildpadder og mange kæmpestålorm.

På vores vildtkameraer havde vi håbet at fange hulepindsvin eller noget andet spændende, men vi fik kun en lille mus og den samme kat, som stjal vores lokkemad hver nat, uanset hvor vi satte kameraerne.

Frej og Emil var også ude for at finde lidt forskellige kryb, og Frej øver sig meget i at blive lige så dygtig som far til at fange og fortælle om dyr.

20190428_130435

Efter tre dage, kunne vi se, at det ikke var realistisk at blive en nat mere, som ellers planlagt, fordi vores drikkevandsbeholdning var skrumpet betydeligt efter nogle meget varme dage. Lejren blev pakket sammen, og efter en sidste slangejagt, kørte vi tilbage mod civilisationen. Føest kørte vi dog til et udkigspunkt i hjertet af parken, og det var billedskønt!

På vej ud mødte vi denne fine fugl:

P1000714

En rosenbrystet tornskade, Lanius minor, en art som kun meget sjældent ses i Danmark, men som er almindelig her. Ligesom andre tornskader, kan den finde på at spidde sit bytte på torne for nemmere at kunne håndtere dem eller opbevare dem, men det ses ikke så ofte hos denne art. Byttet består af insekter, som græshopper og biller, som den spotter fra en udkigspost, eksempelvis i toppen af en busk.

Et par timer i bil bragte os til den nærmeste by, hvor vi kunne komme i bad og få vasket tøj. Lige inden vi kørte ind i bilen, lavede Emil dog nærmest en katastofeopbremsning og kastede sig ud af bilen – et sikkert tegn på, at han har fundet noget spændende! Han råbte “Der er den fandme!” og jeg tænkte straks, at han endelig havde fundet hugormen, så jeg var ved at få et hjertestop, da jeg så ham tage fat i halen på og hive den ud af græsset.

Det viste sig at være fordi, han lynhurtigt havde kunnet se, at det var en fuldstændig harmløs snog, Elaphe sauromates (intet dansk navn, på engelsk eastern four-lined snake eller blotched snake).

Den hvæsede lidt af os og lod som om den ville hugge, men faldt utrolig hurtigt til ro og var meget nem at håndtere – så nem, at Frej sagtens kunne holde den, og se lige en dygtig og stor dreng!

Arten er utroligt smuk med fint mønster og næsten helt sorte øjne. Så selvom vi ikke endnu har fundet den stumpnæsede hugorm, så endte dagen jo godt med en god slangefangst.

Vi er i dag kørt ud i det nærliggende Eagle Canyon, et lille, men smukt naturområde med gode muligheder for at se sort stork, stor hornugle og forskellige gribbe- og ørnearter.

1 thought on “Vashlovani del II – mødet med dyrene

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close