Fuck leoparden – vi har fanget Europas største hugorm!

Mandag forlod vi Aserbajdsjan. Herefter fulgte et par lange køredage, som vi ikke har så meget spændende at fortælle om. Vi havde kurs mod Middelhavet, og Tyrkiet er jo et latterligt stort land, så vi tilbagelagde omkring 1.400 km, inden vi nåede til en lille by, Yumurtalik, ved kysten. Så var der dømt badeferie for ungerne efter nogle lange dage i bilen (og generel mangel på børnevenlige aktiviteter)!

Det er altid sjovt at bygge sandslotte – også selvom man er 30!

Dog gik der kun knapt en eftermiddag, før der kriblede lidt i os, for at se hvad der mon gemte sig af kryb i nærområdet. Det var virkelig varmt, så det blev en kort fornøjelse! Vi stødte på denne jordkrebs, Gryllotalpa gryllotalpa, som på trods af navnet intet har med krebsdyr at gøre.

Den er derimod en græshoppe, selvom den heller ikke ligner det. Den lever det meste af livet i gange under jorden, hvilket betyder, at den har udviklet kraftige graveben, men til gengæld er bagbenene ikke de typiske springben, som græshopper ellers ofte har. Fra sin gang ’synger’ hannen en virkelig kraftig sang for at tiltrække hunnen. Står man lige ved siden af en han, når han begynder sine serenader om aftenen, er sangen næsten øredøvende! Jordkrebsen er almindelig i Sydeuropa, men sjælden i Danmark.

Der fløj også flere af disse store pragtbiller omkring.

Gruppen af pragtbiller kender vi også fra Danmark, men her længere sydpå findes der nogle virkelig store og smukke arter.

Selvom vi camperede inde i en lille park i den lille by, så gav de par dage da også et par nye krydser i fuglebogen. Her er en palmedue, Streptopelia senegalensis:

palmeduer

Palmeduen er en lille smuk og tillidsfuld due, som er almindelig her i området, men som har et ret begrænset udbredelsesområde. Det samme gælder for denne Levantbulbul, Pycnonotus xanthopygos, som havde rede i træet lige over camperen. Den brugte hele dagen på at hente insekter og frø til sine unger i reden.

levantbulbul

Efter et par dage i byen, fortsatte turen østpå, da vi stadig havde godt 500 km at tilbagelægge inden fredag, hvor Emils mor, Maiken, ankommer til Alanya. Vi havde fået anbefalet en lille strand, Barbaros Koyu, af nogle søde mennesker, som vi camperede ved siden af i Yumurtalik.

Stranden lå næsten øde hen, og fra havet var der en behagelig og tiltrængt brise. Der stod et par bævreasp og smed om sig med frøuld i brisen, og det var næsten som at stå i 30 grader og snevejr!

Fantastisk sted at overnatte! Bemærk frøulden på jorden.

Jonathan fandt også en knæler, som er nogle af de sejeste ninjainsekter!

Knæler

De sidder helt stille i en plante, for denne arts vedkommende græs, og så snart et bytte af passende størrelse kommer forbi, griber de det med de stærke forben og fortærer det, mens det stadig er i live, hovedet først. Hos nogle arter æder hunnen hannen, mens de parrer sig, og penissen kan fortsætte længe uden kontakt til hovedet (indsæt selv joke her).

I mellem træerne fløj indimellem store biller, og det var en sjov udfordring at forsøge at fange dem med insektnettet! Det viste sig at være en anden slags pragtbille:

Efter aftensmaden gik ungerne og jeg en lille tur op ad den grusvej, som leder ned til stranden. På begge sider af vejen blev der dyrket alverdens frugter og grøntsager, og på den lille korte tur kom intet mindre end fire forskellige mennesker op og gav os abrikoser, jordbær, tomater, citroner og nogle små eksotiske frugter, som vi også en gang har fået i Grækenland.

Det har vi simpelthen oplevet så ofte, især i Tyrkiet, at folk kommer og giver os noget – bare fordi de kan og har lyst. Frej og jeg gik og fik os en lille snak om det der med gaver og taknemmelighed, og eftersom vi ikke havde noget at give tilbage, besluttede vi at samle skrald sammen langs vejen og stranden, som tak for deres gæstfrihed. Jeg er ikke sikker på, hvor meget det egentlig betyder for dem, men jeg syntes alligevel, at det var en god gerning. I løbet af vores tid på stranden, samlede Frej flere bæreposer med skrald, selvom det kun var en brøkdel af, hvad der lå.

Affald er noget af det, som vi ikke har nævnt så meget om på denne tur. Desværre ikke fordi, at problemet ikke eksisterer her, for det gør det bestemt, og problemet er stort i både Georgien, Armenien og Tyrkiet!

Imens havde Emil udnyttet de køligere tidlige aftentimer til at gøre et sidste forsøg på at finde den stumpnæsede hugorm, Macrovipera lebetina, som vi også ledte efter i Vashlovani (læs Vashlovani del II – mødet med dyrene). Vi var nemlig ved at være i udkanten af udbredelsesområdet, så hvis det skulle være, så skulle det være nu. Og det blev det så!

Nede i et hul lå der nemlig et eksemplar af Europas største hugorm! Selvom den ikke var udvokset, så var det alligevel en ordentlig kleppert. Den er ikke ret aggressiv, og vil strække sig langt for ikke at bide – giften er nemlig værdifuld for slangen.

Læg mærke til, hvordan den her ‘flader ud’ for at øge sin overflade. Den har ligget i skygge her til formiddag, og arbejder nu på at få varmen hurtigt, så den kan stikke af. Efter vi havde taget billeder af den, blev den sat ud tæt ved det hul, som Emil havde fundet den i.

Hør Emil fortælle lidt om håndtering af giftslanger her:

Hold nu op hvor var det bare fantastisk at det endelig lykkedes! Der er saftsuseme brugt mange lange og varme timer på at lede efter den krabat, og vi synes ærligt talt det var på sin plads at den dukkede op, når nu vores mission i at finde leoparden fejlede! Så på trods af at både Frej og Emil er småsyge med feber og snot, så er humøret højt, og netop nu er farmor ankommet, så alt er godt.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close