Efter børn og kone blev smidt af i Istanbul, gik turen mod Rumænien, hvor den sidste rest af ekspeditionsholdet, Emil og Jonathan, havde lavet aftale med den ungarske slangefanger Domi, som Emil mødte første gang for tre år siden, da de sammen var på jagt efter slanger i Thailand. Vi skulle mødes i Domis hemmelige ‘Snake Valley’. Her skulle der efter sigende leve seks forskellige slangearter, og jagten på dem gik straks igang.
Dalen var lillebitte og dækket af frodig urørt skov. I bunden løb et lille vandløb, som førte ud til Donau. Insekterne sværmede omkring ørerne på en og firbenene hvislede i græsset, og efter blot tre minutter råbte Domi “watch out, Emil!”. Lige foran os lå en stor sandhugorm!
Sandhugormen, Vipera ammodytes, er den giftigste hugorm i Europa. Dens gift er meget potent, men den er svær at få til at bide. Allerhelst vil den flygte, men hvis den trues, hvæser og skindbider (et bid uden gift) den først, inden den gør alvor af truslen.
Turen fortsatte ned ad de stejle klippesider, og efter et par hundrede meter kom vi til et buskads, hvori der opholdt sig omkring tyve rudesnoge (dem har vi nævnt nogle gange før, læs Glædeligt gensyn med Sortehavet), som krøb mellem fødderne på os. Domi fortalte, at slangerne altid samledes her, men hvorfor vidste han ikke.
Vi ankom til bunden af dalen, hvor der var frøer og tudser i hobetal, og en eghjort (kæmpebille!) fløj forbi – Domi måtte nive os i kinderne og forsikre os om, at vi ikke var kommet til paradis, men derimod til Snake Valley!
I løbet af dagen fandt vi yderligere to slangearter, nemlig bjælkesnog, Dolichophis caspius, og den almindelige snog, som vi kender fra Danmark, Natrix natrix.
Bjælkesnogen, Dolichophis caspius, formegentlig den største slangeart i Europa, op til 2,5 meter lang. Den er vanvittigt hurtig og aggressiv, men ugiftig. Den gør alt hvad den kan for at overbevise en om, at den er virkelig farlig, så den hugger løs og det er altså lidt sjovt.
Fire slangearter på fire timer – wauw! Kun i Thailand har vi oplevet lignende tilstande!
Ud over slangerne, fandt vi tre forskellige firbenarter, østlig stålorm, Ophisaurus ventralis, græsk landskildpadde og adskillige frøarter. Det var fuldstændig vanvittigt!
Vi fejrede dagens oplevelser på ungarsk vis (det er noget med brændevin!) og besluttede at udskyde hjemrejsen en enkelt dag, så vi kunne få endnu en tur i Snake Valley.
Næste dag stod vi tidligt op og drog afsted mod dalen, hvor et nyt vandløb skulle udforskes. Det var overskyet og vi var lidt tunge i hovederne. Vi sneg os afsted langs vandløbet og pludselig åbenbarede sig et nærmest mytisk dyr for os! Emil måtte gnide sig i øjnene en ekstra gang, idet Jonathan råbte “HOLY MACARONI!!!” Der sad den og kiggede på os med store blanke øjne.
En freakin’ ildsalamander! Et dyr som vi har brugt timer på at lede efter. Den var gigantisk, smuk og giftig.
Ildsalamanderen, Salamandra salamandra, har sit navn, fordi man i gamle dage mente, at den opstod af ilden. Når man tændte ild til et bål, kunne man nemlig opleve ildsalamanderen krybe ud af bålet, mærket af ilden. I virkeligheden har salamanderen været på flugt, idet mennesket har tændt ild til dens hjem, og ‘brændemærkerne’ tjener det formål at fortælle salamanderens fjender, at den er giftig.
Vi fortsatte jagten, og i løbet af dagen fandt vi alle de seks arter, som skulle holde til i dalen; sandhugorm, bjælkesnog, rudesnog, snog, glatsnog og æskulapsnog!
Glatsnogen, Coronella austriaca, levede for nyligt i Danmark, men er nu uddød i landet. Den sidste blev fanget i 1914. Arten er især tilknyttet heder og højmoser, og her levede den på den jyske hede af firben og andre slanger. Problemet for den lille slange er at den nemt forveksles med en hugorm og er derfor blevet slået ihjel. Undersøgelser fra Tyskland viser at langt de fleste”hugorm” der bliver slået ihjel er glatsnog!
Æskulapsnogen, Zamenis longissimus, levede i Danmark indtil midten af 1800 tallet. Her levede den i hasselkrat. men uddøde desværre, da dens levesteder forsvandt. Den kan blive ca. 2 meter lang og er god til at klatre!
Hvis man kender symbolet for apoteker, så er det en æskulapsnog, der snor sig om en stav, som er afbildet. Æskulap var en lægekunstens gud i den græske mytologi, og omkring hans tempel fandtes mange æskulapsnoge.
Tusind tak til Domi for at have vist os sin hemmelige dal og alle de vidunderlige dyr, som bor i den!
Vi forlod Domi og Rumænien med højt humør, selvom vi vidste, at vi havde nogle meget lange dage foran os. Efter to dages kørsel var vi i Kiel, og efter 12 timer bag rattet, besluttede vi at gøre ophold her, så vi kunne være lidt friske, når vi nåede hjem. Vi ankom kl. 21, og det viste sig hurtigt, at der var ølfestival på havnen. Vi købte en pølse og en øl og så lige en øl mere. Da blev tiden til støvledans pludselig, da DJ’en satte en klassiker på, nemlig Kalinka. I en 180 graders vending med bagudspark med højre ben, besluttede Jonathan sig for at snuble over Emils ben og knuse hans ankel. Foden stak 90 grader ud til højre! Ambulancen kom 22.15 efter en halv øl og turen gik til Kiel hospital.
Nu skal anklen opereres med stålplader og skruer i næste uge. Tak Jonathan! 😉 6 uger med gips, 3 måneder med krykker og 6 måneder uden fysiske anstrengelser!
Nå men alt er vel, og i morgen går turen til Danmark. Vi glæder os til at komme hjem og se venner og familie!
Naturformidlerne 