Lenes naturnyheder – Naturen er også budt indenfor i Lutherlunden

Oprindeligt bragt i Håstrups lokale nyhedsbrev, “Udkigsposten”.

I søndags var jeg til indvielsen af Lutherlunden ved Håstrup kirke. Det var en fornøjelse, og også lidt en overraskelse for mig at se resultatet, da jeg ikke har fulgt med i processen. Jeg var vildt begejstret over, at man havde besluttet at lade store dele af lunden stå som vildeng med danske hjemmehørende arter!

Lige nu blomstrer især almindelig røllike og knopurt i lunden.

Det er ikke blot kønt, men gør dyrelivet godt, når man vælger at gå en mere vild vej, fremfor den veltrimmede. Insekterne i Danmark er jo nemlig (sjovt nok) tilpasset de danske planter, og ikke de eksotiske og fremmede planter, som vi ofte vælger at indføre i vores haver. Det betyder ikke, at mange insekter ikke gerne vil kigge forbi tidselkuglen eller sommerfuglebusken, for at tanke op på nektar, men der er tilfælde, hvor forholdet mellem insekt og værtsplante er mere specialiseret og intimt, som f.eks. forholdet mellem blåhatjordbi og blåhat, som jeg har skrevet om her, hvor biens hele eksistens hviler på blåhattens tilstedeværelse og altså også udelukkes af dens fravær.

Blåhatjordbi og grøn køllesværmer på besøg i blåhat. Blåhat findes på næringsfattige og tørre jorde.

Derudover kræver mange insekter også en foderplante for larvestadiet. F.eks. er fem forskellige dagsommerfugle knyttet til brændenælden, og du ville altså ikke se admiralen, dagpåfugleøjet eller nældens takvinge i din sommerfuglebusk, hvis ikke deres larver havde haft brændenælder at leve af!

Det hvide c på besøg i lavendel i haven. Larven lever på brændenælder.

Det giver altså god mening at ændre sit syn på ‘ukrudt’, hvis man vil tilgodese dyrelivet. Og det kræver mindre indsats at holde.

Udfordringen i Lutherlunden er dog, at jorden er ret næringsrig, og eftersom de fleste danske blomsterplanter foretrækker næringsfattige kår, skal jorden udpines førend man når den smukkeste blomstereng, som ikke bare gror til i græs og skvalderkål. Heldigvis er der planlagt høslet med fjernelse af høet, hvilket over en årrække udpiner jorden, så man opnår mere naturlige tilstande. De næringsrige jorde i Danmark er nemlig et resultat af menneskets succesfulde indsats for at berige de naturligt næringsfattige jorde, som oprindeligt kendetegnede det danske landskab.

Allerede nu trives en del blomsterplanter dog, så man kan gå sig en tur i lunden og glæde sig over, at der er plads til alle. Også insekterne, som i den grad mangler steder at bo!

Velfriseret i forgrunden og vildt i baggrunden. Jeg elsker det!
Friskolen har bidraget med et insekthotel. Der var allerede flyttet bier ind!
Kålsommerfugle sikrer næste generation i ly af de høje planter.
Bladskærerbi på besøg i almindelig knopurt.
Gulvinget hedelibel tager et hvil, inden den fortsætter jagten på flyvende insekter. Jeg så mindst tre forskellige guldsmedearter på samme tid.
Stor grøn løvgræshoppe hviler sig også, inden den fortsætter jagten på andre mindre græshopper.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close