Dag 1-3
Turen herned var lang, men endnu en gang imponerede børnene os ved at tage hele turen i stiv arm. Først med fly til Istanbul, derfra videre til Johannesburg, hvor vi har lejet biler. Det tog en evighed at få papirer i orden til bilerne, selvom vi havde booket hjemmefra. Fra Johannesburg havde vi en god køretur foran os, så vi var først fremme efter mørkets frembrud og efter en længere tur ud af en meget dårlig vej, men det var også en ret vild oplevelse! Uden på vores hus sad der en lampe, som tiltrak hundredvis af insekter.
Der var natsværmere, biller og knælere i alle farver, og en hurtig tur ud på græsplænen gav straks en kæmpestor træbuk, kæmpetusindben og en skorpion. Vi var alle vildt begejstrede! Efter en lunken øl på terrassen, var det sengetid.
Fuglestress
Efter en nat i nærmest koma-agtig søvn var vi alle klar til at udforske lidt næste formiddag. Vi bor i et hus en privat game farm, som vi har lejet via Airbnb. Det ligger ude midt i et reservat, og vi er ret langt væk fra alting, bortset fra naboen, som bor til leje i huset lige ved siden af. Her er varmt og tørt, og landskabet er domineret af lavtvoksende træer og buske. Akacietræer med gule blomster står i fuldt flor og tiltrækker mange insekter, især kæmpestore biller, som summer gennem luften som små miniflyvemaskiner.
I det store træ ved naboens hus bor en mindre koloni af sydlig maskevæver, en talrig, smuk og kunstnerisk lille fugl, som væver de mest fantastiske reder. ”Why don’t you shoot them instead of taking pictures?” spurgte naboen med et glimt i øjet, og viste mig bagefter stolt den lille paradisfluesnapper, som ligger på æg i en lillebitte rede i træet på bagsiden af huset.
Naboen tilbød os at køre med til nærmeste by, 30 km væk, for at handle forsyninger. Imens blev ungerne, Maiken og jeg tilbage for at hvile os. Det viste sig dog at være alt andet en afslappende for mig, da det vælter med eksotiske fugle omkring huset, så jeg løb rundt med kikkerter og kameraer i vild panik, for at nå at se dem alle. Drengene så eland, bushbuck og zebra, mens de kørte ind til byen. Det lover godt!
Til aften gik vi en tur for at sætte natkameraer op. Vi fandt nemlig kattefodspor, som var for store til at være tamkat – måske serval eller karakal? Aftenluften er varm og gennemtrænges af lyden af hundredevis af kvækkende frøer. Der er mange forskellige slags, og når en art tier, starter den næste op. Først med et enkelt kvæk, og straks stemmer resten af rivalerne i.
Turens første slange
På vej tilbage så jeg en slange i lommelygtens lyskegle. Den var hurtig og vims, men så ikke ud af noget særligt. Jeg ved jo dog, at man skal være forsigtig med alle slanger, når man ikke er sikre på hvilken art der er tale om. Så jeg råbte på Emil, som kom stormende, og straks kunne se, at det var en southern stiletto snake, Atractaspis bibronii, intet dansk navn.
Det er en hurtig og hidsig art, som gerne bider og leverer et ekstremt smertefuldt bid. Selvom den ikke er dødelig, giver giften en grad af vævsdød, som gennem tiden kostet dumdristige mennesker fingre. Arten tilhører slægten af jordhugorme og lever nedgravet det meste af tiden, men kommer frem på varme og fugtige aftener.
I dag er det overvældende varmt! Vi er dovne og orker ikke at være ude for længe. Her til eftermiddag har vi været ude på en lille safari i reservatet, men det gav ikke så meget andet end impala, spor efter jordsvin og en pig fra hulepindsvin.
Der trækker skyer ind over, og der skulle komme regn nu her. Og ved du hvem der godt kan lide regn? Det kan regnfrøen – kryds fingre for os!
Naturformidlerne 