Mødet med de store og en tilståelse

Dag 6 kl. 4.20 ringede vækkeuret. Udenfor var det så småt ved at blive lyst, og Emil og ungerne sov stadig sødt. Jeg havde fået æren af at få den første tidlige morgen i Ithala Game Reserve. De tidlige morgentimer omkring solopgang er nemlig de allerbedste til at spotte vildt, inden varmen bliver for intens. Søren, Maiken og jeg havde besluttet, at vi ville med en guide ud, så vi kunne lure nogle fifs til at finde dyr af. Morgenen var kun og fyldt med lyde fra alle mulige fugle. Vi havde ikke kørt ret langt, for guiden stoppede op og viste en stor, frisk lort fra hvidt næsehorn.

Lorten fra hvidt næsehorn skelnes fra det sortes ved at bestå af fibre fra græs, frem for smågrene.

Sådan en bunke møg er jo guld for møgbiller, og guiden hev en ordenligt kleppert af en næsehornsbille op af bunken.

Næsehornsbillerne er blandt ‘the Little Big Five’, som skal ses, når man besøger Afrika.

Vi kørte lidt videre ud, hvor udsigten over savannen var bedre, og solen kastede nu de første varme stråler over landskabet.

Og så var det faktisk præcist, som man kunne forestille sig, hvis man har set naturdokumentarer fra savannen! Gnuer og zebraer gik sammen og græssede, sekretærfuglen spankulerede rundt i det høje græs og lidt længere oppe ad bakken fik to sorte næsehorn rundt.

Sekretærfuglen på jagt efter slanger. Rovfuglens lange ben har sejt skind og bruges til at sparke slanger ihjel.
Sorte næsehorn er slet ikke sorte, og et mere retvisende navn er nok spidssnudet næsehorn.
Bjergrørbuk, han til venstre og hun til højre.
Impala.

Men oplevelsen var jo alligevel så meget mere, end man kan forestille sig, uanset hvor mange gange man har gloet på det klassiske scenarie i tv. Luften var krydret af forskellige lugte fra dyr og planter, og omkring os fløj smukke fugle.

Dominikanerenken her havde travlt med at flyve i omkring og score hunner. Arten er redeparasit og lægger æg i andre fugles reder. Ungen skubber dog ikke værtsfuglens unger ud som gøgen gør.
Rødskuldret glansstær.

Leopard i sigte

Da vi havde haft god tid til at se på alle dyrene, trillede vi lidt videre, og kort tid efter sagde guiden, at han havde spottet en leopard! Vi kunne ikke rigtig se noget, men han pegede en lille forhøjning ud i skyggen af et træ. I kikkerten kunne man godt ane hovedet af en stor kat stikke op, og efter nogle få minutter rejste leoparden sig op i forsøget på at snige sig ind på et zebrakid.

Jojo, den var langt ude, men en leopard er en leopard!

Den opgav dog hurtigt sit forehavende og lagde sig til at dase i skyggen igen. Vi var alle vildt begejstrede over at have haft lov til at møde det elegante rovdyr. Ifølge optællinger i 2014, var der dengang 42 leoparder i reservatet, og pt. venter de på tal fra nye optællinger. Det gøres via kamerafælder, og dyrene identificeres på pelsmønstret.

Jeg var heldig at opdage hvidt næsehorn i buskadset på vej hjemad. Det er heller ikke hvidt, og burde måske nok kaldes bredsnudet næsehorn i stedet.

Elefantjagten

Da vi efter et par timer var på vej hjemad, stoppede guiden pludselig op og sprang ud af bilen. Han var ophidset og pegede ned på den støvede vej. ‘En elefant’ sagde han. ‘den har været her, siden vi kørte ud af vejen for et par timer siden, og den gik den vej’ sagde han og pegede i vores kørselsretning.

Vildt nok, at han kunne se det var et elefantspor. Den havde retning mod venstre.

Jeg må indrømme, af jeg var en anelse skeptisk, men han var ophidset og alvorlig. Nu gik den vilde jagt ind! Efter blot et par hundrede meter kom vi til en stor bunke frisk elefantlort, som bestemt ikke have ligget der, da vi kørte forbi sidst, og der lå grene på vejen, som den havde brækket af med snablen og spist af. Efter endnu nogle få hundrede meter fik vi udsigt ud over en skråning, og lige der gik en gigantisk elefant! Vi mistede den af syne, men kunne se, at den gik parallelt med hovedvejen, og guiden ræsede afsted, for at se om vi kunne være heldige at se den igen. Vi kom til en lille åbning i træerne og kiggede ind, og der kom den gående. Kun ca. 20 meter væk, og den ænsede os ikke. Og jeg siger dig, den var stor! Hold nu kæft, hvor var den gigantisk. Igen er det noget, man egentlig godt ved, men først rigtig forstår, når man ser den. Jeg var heldig at få et par billeder af den, og så var den væk. Vi kørte frem og tilbage, og hvor skørt det end virker at så stort et dyr bare kan blive væk, så var den det.

Hunner lever i flok med hinanden og unger, mens kønsmodne hanelefanter strejfer omkring alene.

Væk var elefanten, men til gengæld fik vi et par giraffer.

Så kunne vi vist ikke hive mere ud af den safari! Jeg var helt ked af, at Emil ikke havde været med, især fordi vi så leopard, hvilket han virkelig ønskede sig. Han og Jonathan kørte sig en tur, da det var allervarmest, men Emil har jo en eller anden magisk evne til at finde dyr, så de kom faktisk også hjem med billeder af leopard!

Og selvom vi egentlig ikke oprindeligt var så betaget af de store pattedyr, så må vi tilstå, at det er vanvittigt fedt og betagende at se dem ude i naturen. Jeg kan godt mærke det, den der betagelse af dyrene og naturen, som mange oplever, når man kører rundt i det afrikanske. Vi er solgte. Og vi er langt fra færdige med at køre rundt og kigge på dem!

Slap med livet i behold

Til eftermiddag havde et par af de ansatte set en slange kravle ind i sprækken på en stor sten. Jeg forsøgte at lyse derind og havde lidt svært ved at se noget, men kunne se antydningen af ben. Okay, så ikke en slange. Jeg hentede Emil, så vi kunne se om vi kunne få den ud. Efter lidt asen og masen lykkedes det, og det var godt! Det var en fætter til den fantastiske Armadillo lizard, men jeg har endnu ikke lige identificeret den.

Den har knapt så tornet en hale som sin fætter, men fin er den nu!

Vi viste den til de ansatte, som først absolut ikke delte vores begejstring. Derfor var det også vigtigt for os at forklare, at den bestemt ikke er farlig, men i stedet kan ses som et nyttedyr, da den spiser kakerlakker og andet kryb. Så syntes de, at den skulle sættes tilbage til stenen og have lov at bo i fred der.

Næste stop er Richards Bay, hvor der er strande og store reservater. Vi kører i morgen tidlig

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close