Sydafrikas skyggeside

Dagene ved Emalathini Monkey Farm har vi ikke så meget spændende (naturmæssigt) at berette fra. Er man i stedet til kriminalitet, så læs med. Dagene stod mest på afslapning og badning for børnenes vedkommende. Og bare rolig, stedet var ikke en abefarm, men i stedet et B&B, hvor ejerne havde nogle aber, ugler og cervaler i pleje, som alle havde en træls fortid bag sig og ikke kan rehabiliteres.

Aberne havde været på et bordel i Johannesburg, hvor de havde fået en hang til menneskeligt selskab, sprut og røg, som gjorde dem ude af stand til nogensinde at klare sig i naturen igen, mens servaler og ugler havde været folks kæledyr, indtil ejerne blev trætte af dem. Dyrene blev passet fint, men især servalerne trængte til plads og berigelse, og der er vist ikke nogen af os der bliver tilhængere af dyre i bur på den måde. 

Frej ved servalerne. De skulle efter sigende sættes ud i et naturreservat snart, men jeg tvivler…

Ejerne har stedet var på ferie, og stedet blev passet af Peter og Hannetjle, som var søde og glade for børnene.

Den anden aften vi var der, dukkede politiet op. De ledte efter en 15-årig pige, som efter sigende var blevet set med en mand, som boede i et af værelserne. Manden var væk. Politiet kiggede sig lidt omkring, hvorefter de kørte videre. Peter, som er gammel politimand, var helt sikkert på, at pigen var stukket af med en kæreste, fordi det skete hele tiden. Lige som vi alle var gået i seng, blev der et værre spektakel uden for. Det var pigen, opskræmt og ude af den. Hun havde været holdt fanget i to dage i en varevogn, og nu var det lykkedes hende at sparke vinduet ud, slå kidnapperen i hovedet med en stor sten og stikke af. Hun var blevet voldtaget og mishandlet. Stakkels stakkels pige. De fleste forbrydelser foregår imellem sydafrikanerne, og ud over småkriminalitet som lommetyveri, er det relativt sikkert at være turist her, hvis man tager nogle forholdsregler. Så det gør vi, mor!

Vi var lidt på opdagelse i buskadset rundt om farmen, men vi fandt desværre ikke rigtig noget spændende. Vi fandt en hule fra hulepindsvin og satte et par vildtkameraer op, men der kom desværre ikke noget hulepindsvin forbi. Det må have flere huler, som det skifter mellem.

De mange sorte og hvide pigge vi fandt omkring hulen afslører, at et hulepindsvin bor her.
Jeg fik også mulighed for at komme lidt tættere på flammevæverne, en væverfugl, som gerne bor nær vand. De er svære at tage billeder af, fordi de tit sidder langt inde i sivskoven.


Emil er ved at miste gejsten lidt i forhold til det med slanger – det kan godt være der er mange arter her, men de gemmer sig saftsuseme godt! Han leder morgen, middag og aften, i solskin, gråvejr og regnvejr, men uden held. Sydafrikas slanger forbliver lidt af et mysterium for os.

Der ledes. Heldigvis kan han mere med sin dårlige fod, end vi havde forventet.

Nytårsmorgen var Peter på vej ind mod byen, da en mand midt på vejen pegede på ham med et gevær. Peter gassede op, da han vidste at manden forsøgte at røve ham, og manden undveg og skød efter bilen. Forbryderen viste sig at være fra den nærliggende militærbase og have en ordentlig brandert på. Vi var efterhånden ved at være modne til at forlade farmen. Som vi var på vej afsted, kørte Peter ind mod byen igen, denne gang for at oprette en sag, selvom han ikke havde nogen illusion om, at overfaldet ville få konsekvenser for soldaten. Politi og militær dækker nemlig konstant over hinanden, sagde han, men det skulle heldigvis ikke afholde ham fra at prøve.

Næste stop er Paradise Falls accommodation nær Nelspruit, som ligger tæt ved den sydlige del af Krüger. Den grusvej, som førte os derud, ledte gennem den ene hektar efter den anden af plantageskov, og vi blev mere og mere nedtrykte. Skulle vi virkelig bo ude midt i en gigantisk plantage? Endelig åbnede træerne sig op, og foran os lå en dal med græsletter og spredt bevoksning, men med plantager på begge sider.

Vi har en fuldstændig ny og lækker lille hytte, og ved siden af ligger en lidt større hytte med køkkenfaciliteter, som vi også har fuldstændig for os selv. Der er sikkerhedsvagter døgnet rundt, men der er aldrig sket noget herude, forsikrede ejeren os om, da vi ankom. Okay, så vi kan jo i hvert fald bo her i sikkerhed, og hvis der ikke er spændende her, kan vi køre over og se den sydlige del af Krüger. Nu må vi ud og kigge efter dyr…

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close