Dag 19-22
Frej havde ret høj feber hele natten og talte meget i søvne, så der var ingen af os, der fik meget søvn. Om formiddagen tog nogle af os ud til et nærliggende naturreservat, mens Maiken blev tilbage med Frej. Det var en ret flad oplevelse, for det var hedt, og området var plaget af tørke.
Selv ved søen, hvis vandstand tydeligvis var langt under normalen, var der ingen dyr, selvom det må være det eneste sted, reservatet dyr kan søge vand.
Jeg tror dog de dasede i skyggen et sted. De eneste dyr, vi kunne få øje på var et par nilgæs med ællinger og så en afrikansk slangehalsfugl. Det er sgu en spøjs skabning. Da vi i starten kun kunne se dens hoved, mente Emil det var en skarv, mens Søren påstod det var en hejre.
Og i virkeligheden ligner den jo også resultatet af en hed trekant mellem hejre, skarv og sule.
Den tilhører da også gruppen af sulefugle, som indeholder fregatfugle, suler, skarver og slangehalsfugle. Slangehalsfuglen har for vane at svømme rundt med kroppen under vand og kun hoved og hals stikkende op. Når den har fanget fisk, må den tørre sine fjer, fordi den ligesom skarverne ikke imprægnerer sine fjer med olie.
En tur på hospitalet
I bilen hjemad sad jeg og spekulerede på, om Frejs feber mon kunne skyldes den malariaforebyggende medicin, som han havde taget de sidste dage. Efter han var startet på pillerne, havde han mistet lidt af appetitten, men det er egentlig normalt for ham i perioder. Da vi var hjemme, læste jeg indlægssedlen, og feber stod også under almindelige bivirkninger. Derudover stod der: “Kan blive alvorligt. Hvis du får feber, skal du kontakte læge eller skadestue.”
Okay, fedt nok. Hvad gør vi så? Mavefornemmelsen sagde vel egentlig, at alt var ok. Feberen behøvede jo ikke hænge sammen med medicinen. Men.. “kan blive alvorligt” lyder jo også alvorligt. Bumbum… Vi endte med at tage på et privathospital, for at blive sikre på, at det ikke var medicinen. Frej fik taget en blodprøve, som viste at alt var godt, og at hans infektionstal var let forhøjet, hvilket tyder på, at feberen skyldtes infektion. Han fik lidt Ibuprofen og vi kørte hjem igen.
Allerede til aften havde han det bedre, og efter 12 timers søvn, var han frisk som en havørn!
Kedeligt reservat
Næste dag stod på et andet reservat lige i nærheden, men også den var en skuffelse. Selvom nogle dele af reservatet lå urørt og urskovsagtigt, var store dele også plantageskov. Bortset fra en behageligere temperatur, svarede det jo næsten til at besøge en dansk skov!
Vi fandt et kugletusindben, og nu er jeg jo ret vild med tusindben, så det var fint. Tusindbenet har sit navn, fordi det ruller sig sammen som en kugle, hvis det bliver forstyrret. Vi har også en art kugletusindben i Danmark, men den bliver ikke helt så stor.
For enden af vejen kom vi til en forladt hytte, som sikkert engang har været et ret fedt sted at opholde sig. Nu var det hærget og ødelagt.
Fine dyr i baghaven
Rundt omkring vores lodge har vi dog været heldige at finde nogle fine dyr. Jonathan fandt denne øgle, som hører til familien af bælteøgler, der har pigge på halen, som hjælper dem med at kunne kile sig fast i klippesprækker. Piggene virker sikkert også afskrækkende på nogle fjender!
Emil kom stormende ind en aften, som jeg var ved at putte børn og havde en lillebitte slange i hånden. Det et jo efterhånden ved at udvikle sig til en vane! Den lille fine slange har ikke noget dansk navn, men kaldes på engelske black-headed centipede-eater, fordi den er specialiseret i at spise skolopendere (centipedes).
Når skolopenderen fanges, ædes den med hovedet først, led for led, mens slangen løbende sprøjter gift ind i den, til den dør. Giften er ikke farlig for mennesker, og man skal vist også være umådelig tyndhudet, for at slangen kan bide igennem!
Og endelig lige en slange mere, som heller ikke var overvældende stor, men til gengæld virkelig flot!
Her er der tale om en cape wolf snake, en harmløs slange, som fanger små firben, som den kvæler, inden den æder dem.
En aften var vi ude at køre en lille tur omkring, og vi så adskillige afrikanske zibetkatte, men vi har desværre ikke billeder. Det er ikke egentlige katte, men derimod hører derimod til desmerdyrene, en gruppe af kattelignende rovdyr. Til gengæld har vi billeder af denne natravn, der ikke havde specielt travlt med at flytte sig fra vejen!
Herfra var planen egentlig, at vi skulle bo lige ud for den nordligste indgang til Krüger nationalpark, men der er gået ged i vores booking, så i stedet har vi fundet et hus i et privat reservat. Det ligger også lige op ad Krüger, men lidt længere sydpå. Forhåbentligt får vi der mulighed for at se lidt mere vild natur!
Naturformidlerne 