En hilsen fra Sydafrika

Naturnyhederne bringes i Haastrups lokale nyhedsbrev “Udkigsposten”

Der har været stille i naturnyhederne, fordi vi har været en måneds tid i Sydafrika. I den forbindelse bringer jeg en hilsen hele vejen hjem til Haastrup fra en lille fugl som jeg mødte, nemlig denne svale.

Den har lidt rod i fjerene, og jeg vil skyde på, at den er i gang med at skifte dem ud!

Det er den landsvale, som vi kender så godt fra den danske sommer. Og selvom jeg selvfølgelig ikke kan være helt sikker på at lige præcis denne svale nogensinde har været i Haastrup, så kan det i princippet godt være, at den har.
I gamle dage troede man, at svalerne overvintrede på bunden af søer. Det skyldtes, at man observerede dem samles i store flokke i tagrørsbevoksninger ved søer og åer, og dagen efter var de væk, hver og én. De dukkede først op igen omkring maj næste år. I dag ved man, takket være ringmærkning, at landsvalerne trækker hele vejen til det sydlige Afrika, og mange overvintrer i Sydafrika. Svalerne lever af insekter, og dem er der ikke så mange af i Danmark om vinteren. Til gengæld er der masser i det sydlige Afrika, hvor der er sommer, når vi har vinter. Når vinteren rammer syd for ækvator, er det mere fordelagtigt at bevæge sig nordpå igen. Landsvalerne nyder det bedste fra to verdener, og det eneste den behøver for at få det, er en lille tur på knapt 10.000 km to gange om året! Tænk lige på det, næste gang du hilser på en landsvale.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close