En dag kørte jeg forbi et par smukke rådyr uden for Millinge. Den ene havde virkelig fået vinterfrakken på, mens den anden allerede syntes at have smidt den igen.
Det mindede mig om noget fantastisk, som foregår netop nu. Råen blev parret tilbage i juli-august, og efter fem måneders fosterudvikling fødes lammet i maj-juni. Vent… Der er noget galt med matematikken her! Begge dele passer dog, altså med parringstiden og fosterudviklingen, men rådyret har et magisk trick oppe i ærmet (eller pelsen eller hvad man nu siger).
Det befrugtede æg blev nemlig lige sat på stand by umiddelbart efter parringen, da det jo ikke ville være særlig smart for rådyret at føde midt om vinteren, hvor der ikke er så meget mad at finde. Det kræver nemlig meget energi at producere den mælk, som lammet lever af den første tid, så ved at udsætte fødslen til det sene forår, sikrer moderen at der er rigeligt med mad til hende og dermed også lammet. Omvendt kræver fosterudviklingen ikke så meget ekstra energi af moren, så det befrugtede æg sætter sig fast i livmoderen omkring nytår og udvikler sig de næste måneder. Fænomenet kaldes forlænget drægtighed og er rimelig sejt, men faktisk ikke så ualmindeligt, som man kunne tro. Det findes også hos eksempelvis bjørne og grævlinger. De har sgu styr på familieplanlægningen!
Naturformidlerne 