På de solrige dage i marts måned kan man se, hvordan de røde skovmyrer vågner op til dåd. De varmer sig i store klumper i solen og besigtiger vinterens skader på tuen.
Derfra går livet atter sin gang, og der hentes byggematerialer og mad hjem til kolonien, føres krig med naboerne osv. Arbejdet foretages af sterile arbejdermyrer, og kolonien kan have en eller flere dronninger. En enkelt koloni kan sagtens være forbundet med flere søsterkolonier i skoven, og via duftstoffer kan myrerne fastslå, om en fremmed myre er ven eller fjende.
Når sommeren kommer, er det tid til at sende de frugtbare flyvemyrer afsted. Efter parringen står den kommende dronning over for et at livets store valg; skal hun a) flytte tilbage til forældrene, eller b) forsøge at bygge sit eget herredømme (kvindedømme?) op? Vælger hun a, kan hun vende tilbage til den tue hun kom fra og håbe på at blive accepteret der. Vælger hun den lidt mere besværlige vej er hun afhængig af hjælp fra nogen. Hun har jo endnu ingen arbejdere selv, men her kommer hendes store krop hende til gavn. Dronningen indtager nemlig boet fra en anden slags myrer, som kaldes (og hold nu fast, for nu bliver det politisk ukorrekt!) sort slavemyre eller sjældnere (men stadig politisk ukorrekt) rød slavemyre. Hun trænger ind i boet, myrder deres dronning og overtager tronen. Selvom arbejdermyrerne i starten måske protesterer, begynder de med tiden at opvarte hende og tage sig af hendes æg og larver, og efterhånden erstattes de oprindelige sorte slavemyrer med røde skovmyrer og tadaaa! En ny rød skovmyrekoloni er grundlagt!
Ligesom med kvæghold og dyrkning af afgrøder, opfandt myrerne slaveriet millioner af år før os mennesker. Men det kan vi komme tilbage til en anden gang!
Naturformidlerne 