I disse underlige coronatider, hvor man pludselig har en hel masse tid at fylde ud med børnene, valgte vi at isolere os nogle dage i et sommerhus i Thyborøn. Sol, masser af frisk luft og kilometervis af øde strand var sagen, men vi satte også tid af til at besøge Klosterheden, som ligger en halv times kørsel fra Thyborøn, tæt ved Rom og Paris. Altså de små vestjyske byer. Der er nemlig for nylig set ulv en del gange der.
Vi stod op 5.30, mens farmor slumrende videre med ungerne, og ankom til heden midt i plantagen omkring 6.15, lige før solopgang. Det var lige under frysepunktet, og sjældent har vi oplevet noget så smukt!
Vi gik mod Fladhøj i håb om at finde krondyr der, men nej. Til gengæld fik vi en uovertruffen solopgang!
Vi kørte lidt omkring i området i håb om at spotte krondyr, og pludselig stod de der!
Vi fik ikke set ulven – det skal man nok sætte lidt mere tid af til, men til gengæld fik vi set den store tornskade, hvis videnskabelige navn, Lanius excubitor, betyder noget i retning af ‘den vagtsomme slagter’.
Navnet har den på grund af sin vane med at spidde byttedyr på tornene af eksempelvis tjørn, når der er overflod af mad. Det med vagtsom kommer af, af den gerne sidder i toppen af træer på udkig efter bytte.
Og så til sidst et lille egern, som var vældig optaget af sit eget og først opdagede os, da vi var helt tæt på.
Vi er ikke de store morgenmennesker, men den morgen mindede os om, at der kan være god grund til at stå tidligt op!
Naturformidlerne 