Den regn, vi har fået i den forgangne uge, var alt der skulle til for at sætte gang i vinbjergsneglenes sexlyst. De store snegle er hermafroditter og har et ret vildt ritual, som går forud for selve parringen. I timevis kan de kravle omkring hinanden, mens de berører hinanden, og når ophidselsen når et højdepunkt, skyder de hinanden med en ‘kærlighedspil’, en spydformet kalkpil på omkring 1 cm! Skuddet kan være så voldsomt, at pilen går igennem indre organer eller helt igennem partneren. Indtil for få år siden, var det uvist hvad kærlighedspilen gjorde godt for, men nu ved man, at pilen er dækket af en slim, som indeholder hormoner, der øger afsenderens chance for at blive far til afkommet.

Når de elskende vinbjergsnegle har hvilet sig en stund, efter de har skudt hinanden, foregår selve parringen, og penis kommer selvfølgelig i bedste sneglestil ud af hovedet.


Nu er det, at kærlighedspilen skal bevise sit værd og sørge for, at sneglen, der modtager sæd, faktisk bruger sæden til at befrugte sine æg i stedet for at fordøje sædcellerne. Hormonerne fra pilen stimulerer modtageren til at lukke for organet, der æder sædcellerne, mens der åbnes op for sædgemmen. Men hvorfor er modtageren overhovedet interesseret i at fordøje en del af sædcellerne? Jo, det giver mulighed for genetisk at ‘spille på flere heste’ og have flere fædre til samme kuld. Men det er træls for faderen, som jo gerne skal give så mange gener som muligt videre. En succesfuld affyring af kærlighedspilen fordobler antallet af befrugtede æg for afsenderen, så den bliver far til så mange babysnegle som muligt. Og sådan kan sex være så kompliceret hos en tilsyneladende simpel organisme!
