Lækre korsikanske specialiteter

Nå, er I klar til et saftigt blogindlæg? Korsika har IKKE skuffet de sidste par dage, så her kommer billeder i en lind strøm! Den første dag på campingpladsen i Porto, gik jeg en tur mens de andre holdt siesta. Jeg endte med at støde på bækken, som løber forbi campingpladsen og besluttede at kravle via den tilbage. Og heldigvis for det da, for lige som jeg satte fødderne i det kølige vand, opdagede jeg en salamanderlarve!

Larven her er enten af korsikansk ildsalamander eller corsican brook salamander. Begge er endemiske arter.

Altså blev jeg den første til at finde salamander på denne tur, og det var godt, for Emil er altid først! Da jeg kom hjem viste det sig, at han og Lykke havde været i bækken ved campingpladsen og fundet en salamanderlarve, som de havde fotograferet et minut senere end jeg fotograferede min! Så jeg kom først. Ha!

Godt kamoufleret corsican painted frog.
Det var udfordrende og fedt at kravle ned langs den udtørrede flod. Nogle steder måtte jeg kravle på knæene under brombærkrat.

Og aftenen besluttede vi at gentage noget at turen langs bækken i håb om at se voksne salamandere.

Det blev ikke mindre udfordrende af at det nu var mørkt.

Godt fund!
Vi havde intet held med at finde salamandere på denne tur heller, men Lykke var megasej og fandt et andet dyr, som vi har ledt efter mange gange: væksthusgræshoppen!

Væksthusgræshoppen stammer oprindeligt fra grotter i Kina, men har etableret bestande i mange væksthuset verden over, og også i der fri, hvor klimaet tillader det. Æggene lægges i pottejorden i væksthusene og er på den måde blevet spredt.
Græshoppen lever mest af døde dyr, men kan også slå mindre byttedyr ihjel.

Endelig ildsalamander
Næste dag pakkede vi lejren og kørte mod midten af øen, fordi vi regnede med, at vi nok enten mandag eller tirsdag skulle tilbage til Bastia og hente bilen. Vejen bragte os atter højt op i de store fyrreskove, hvor man konstant passere de lækreste små vandløb med rindende koldt, klart og rent vand.

Fyrreskovene er driftskove, hvor der produceres tømmer.
Overalt på fyrretræeren sås disse små ‘telte’, som laves af fyrreprocessionsspinderens larver. De kan rippe et træ fuldstændig for nåle. Her har de forladt teltet, og de nye nåle bagved vidner om larvernes hærgen.
Vintergrøn. Slægten hører til lyngfamilien og vokser på næringsfattig jord.

Efter en frokost i skoven, fortabte Frej og jeg os i skoven. Frej fordi han ledte efter Draculas krypt, og jeg fordi jeg håbede at få et billede af den endemiske korsikanske spætmejse, som vi kun har set et par glimt af ellers. Vi blev forstyrret af råb oppe fra vejen, og vi spurtede op for at blive mødt af følgende syn:

Det her er en lykkelig mand! Han har endelig fundet den korsikanske ildsalamander efter mange timers søgen. Foto: Lykke Rohde-Severinsen
Dette er kun en ung salamander. De voksne bliver betydeligt større.
Den måtte nærstuderes af alle, inden den selvfølgelig blev sat tilbage i sin lille hule under stenen.

Billeparadis
Næste stop blev en lille hyggelig campingplads uden for Ponte Leccia. Her fik vi hurtigt indtryk af, at der var mange flere insekter at finde, end vi tidligere havde oplevet.

Guldbasse af en art og næsehornsbille.
Næsehornsbille med endnu større horn.
Guldbassefest i en af planterne på campingpladsen.
En aften sad vi i lejren og snakkede, da Emil sprang op, fordi han mente at have set en knæler lande ca. 20 m væk. Og ganske rigtigt, efter at have ledt lidt, fandt Lykke denne smukke Empusa pennata, som vi også tidligere har fundet i Grækenland og Tyrkiet.

En morgen, hvor jeg lige var stået op, blev jeg mødt af en svært begejstret Lykke, som havde været på morgentur (hun er noget mere a-menneske end jeg er!). På turen havde hun mødt en skarabæ, en af de der biller, der triller med kugler af møg.

Skarabæ på arbejde! Kuglen trilles hen til et sikkert sted og begraves. Herefter lægger hunnen æg i kuglen, og hendes larver lever af lorten, indtil de forpupper sig. Foto: Lykke Rohde-Severinsen

Vi måtte straks tilbage og lede, da jeg jo har en sær svaghed for møgbillerne og deres fascinerende lorteliv. Og jeg blev da heller ikke skuffet! Vi fandt adskillige biller, som var i gang med den tunge møgopgave. Det er vanvittigt underholdende at se på, hvordan de triller afsted med kuglerne, og når de når til en skråning, triller kuglen af sig selv, og så må billen bare holde på hat og briller.

Møgkugle in the making.

Freaky firben
Lige uden for campingpladsen kunne man vandre op og ned ad floden, som tydeligvis var bred og voldsom i vinterhalvåret, men som nu var en blid strøm og en ordenligt bunke sten.

Den sjældne korsikanske flodko! 😉Fritgående kvæg og grise er helt almindelige på Korsika. De lever det fede liv og bidrager positivt til biodiversiteten.
Endnu et par heldige køer.

Lykke og jeg gik en længere tur op ad floden en dag for at finde nogle vilde kaniner, som Emil havde set tidligere. Dem fandt vi ikke i den omgang (det lykkedes senere, men billeder ligger på det kamera, jeg har glemt stikket til), men vi fandt et fantastisk sumpområde imellem to floder, hvor der var et forladt lille stenhus. Derinde spottede Lykke et tohalet firben, som vi desværre ikke nåede at tage billeder af. Selvom vi aldrig har set det før, så er det faktisk et ret almindeligt fænomen, som opstår, hvis halen kun delvist smides af (firben kan jo det der smarte træk med at smide halen for at distrahere fjenden). Så hænger den gamle hale tilbage, mens en ny gror ud af såret og firbenet har nu to halespidser.

Stikkende insektparadis
Igår eftermiddag pakkede vi atter lejren sammen og satte kursen mod Bastia. Vi skal nemlig med færgen her til morgen mod Nice for at mødes med Emils lillebror Jonathan, og så kigger vi os omkring i Sydfrankrig inden turen går hjemad.

På vejen kom vi igennem et af Korsikas 88 Natura2000 områder (69 på land, resten i havet omkring øen). Frankrig er internationalt forpligtet til at beskytte områderne af hensyn til biodiversitet. Og området skuffede da så absolut heller ikke! Den varme bjergside var dækket af små urter, som var i stand til at modstå den nådesløse, og som det så ofte gælder for middelhavsnaturen, så var der pigge på alt. I luften sværmede masser af forskellige insekter, især sommerfugle, hvepse, bier og guldbasser.

Høje tidsler dominerede udsigten nogle steder.
Emil lettere lige et par rødhøner.
Megascolia maculata har intet dansk navn, men det engelske ‘mammoth wasp’ – mammuthveps er egentlig meget passende. Det er nemlig Europas største hveps. Den voksne ser fredelig ud, som den æder nektar på tidslen, men den graver sig også ind til larver af næsehornsbiller, lammer dem og lægger æg i dem, så hvepselarverne kan æde næsehornsbillelarven levende. Foto: Lykke Rhode-Severinsen
‘Hey, hvad laver I to?!’ Kåde snudebiller slår to fluer med ét smæk. Foto: Lykke Rhode-Severinsen
Orange høsommerfugl er almindelig her. Dem blev der set nogle stykker af i Danmark sidste år, hvor de ellers er sjældne. Foto: Lykke Rhode-Severinsen
Tømrerbi, en gigantisk sort trælevende bi. Foto: Lykke Rhode-Severinsen
Pragtbuksebi måske? I en anden lille slags tidsel.
Tidslen bjergmandstro – den stikker!
Sommerfuglelavendel.
Måske en vild salvie? Smuk og populær blandt insekterne.

Bastia bød os lige på et sidste måltid lækkert mad, inden vi siger farvel til Korsika for denne gang. Au revoir!

Ps. Esmaralda er hentet og kører som en drøm 🌍🚐☀️

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close