Franske flodmonstre

En lille uges tid tilbragte vi i det sydfranske i området omkring Avignon. Færgeturen fra Korsika til Nice tog 5½ time og gik væsentligt mere smertefrit end turen derover. Måske fordi vi ikke lige havde kørt 24 timer i streg inden overfarten? Lykke og Emil var vanvittigt heldige at se en vågehval komme op lige ved siden af færgen, og vi så desuden delfiner (adskillige gange, inkl. et ‘ædegilde’), havskildpadde og flyvefisk på turen. I Nice ventede Emils lillebror, Jonathan, som skal følge os de sidste dage.

Selvom dagene i det sydfranske gik med at være noget mere kulturelle end vi plejer, så mødte vi også nogle spændende dyr. Dagene var dog temmelig varme, så der gik også meget tid med at holde ferie på børnenes præmisser med badning og is-spisning.

Avignon ligger ved Rhonefloden og er kendt for sine mange fortidsminder. Her ses bymuren, som omkranser den gamle by.

Det første sted boede vi et par dage på en lillebitte, men meget hyggelig campingplads i nærheden af Marseille. Der var et væld af smukke sommerfugle og blomstrende urter.

Ser det ikke bare hyggeligt ud?! Og ja, Emil og co. står atter med hovedet nede i Esmaraldas motor. Vi kan ikke finde ud af, hvorfor batteriet aflades!
Også i Sydeuropa er sommerfuglebusken populær, selvom den heller ikke er hjemmehørende her. Her er det kejserkåbe, der er på besøg.
Sydeuropæisk svalehale.
Sydlig hvid admiral.
Vedbend-gyvelkvæler, en parasitisk plante, som ikke er så almindelig i Danmark, men som vi så mange steder i Sydfrankrig. Den har intet klorofyl og kan altså ikke danne sukkerstoffer, men snupper dem derimod fra vedbend.
Middelhavs-prydløg.
Nysgerrig rødhøne, som frekventerede omkring lejren.
Døende pibeoldenborre. Den voksne bille lever af fyrrenåle, mens larven lever af rødder af fx græsser.
En morgen kravlede et af vores yndlingsdyr rundt i teltet – en mosskorpion! Det lille glubske rovdyr, der har giftkirtler i kløerne og som kan sprøjte silkespind ud af munden. Der findes over 3.300 arter på verdensplan.

Herefter gik turen mod Pont du Gard, som Emil, Jonathan og Maiken gerne ville besøge, fordi de kom der flere gange i drengenes barndom. Campingpladsen, som de dengang besøgte var dog lukket, så vi fandt et andet sted længere oppe ad floden og slog lejr her. Pont du Gard er en kombineret bro og akvædukt, som blev bygget under Romerriget omkring år 0.

Pont du Gard

Krebsefangst med hænderne
Vi tilbragte en noget tid ved den nærliggende flod, så man kunne soppe, og som det næsten altid er med vand, så var der et mylder af liv omkring og i floden.

Vandet var koldt, og der var en tand for mange mennesker, der badede i floden til vores smag, men de holdt heldigvis primært til på den anden side af floden. På denne side sked turisterne blot, så vi havde det meste for os selv…
‘hmm her lugter lidt af flagermus’ sagde Emil, da han gik hen over broen. Og i alle broens sprækker var der fyldt med små sovende flagermus.
Stor blåpil, som vi også kender fra Danmark.

Der gik ikke længe, før Jonathan havde fanget den første krebs med hænderne. Den havde lige skiftet ham og var helt blød, så vi var forsigtige med den.

Sådan én har vi ikke ser før!
Den afkastede ham lå endda stadig lige ved siden af krebsen.

Floden viste sig at være fuld af de små krabater, og inden længe havde vi en grydefuld. Lidt hurtig research viste, at der var tale om den for Frankrig invasive art, Louisiana-flodkrebs, der ligesom signalkrebsen herhjemme, spreder sig på bekostning af det lokale dyre- og planteliv.

Louisiana-flodkrebs skulle smage godt og være nemme at opdrætte. De har netop spredt sig rundt omkring, fordi de er undsluppet fra opdræt, men stammer oprindeligt fra det sydlige USA og Mexico.

Jeg foreslog, at vi kogte krebsene og spiste dem, men vores alt for dyreelskende børn stejlede fuldstændig ved tanken om at slå dem ihjel, så de krebs var heldige at overleve.

Ganske kort efter kom Lykke stormende med en lille slange i hånden.

Lykke!!! Turens første slange, en hugormesnog.

Hun tilstod dog, at det var Emil, der havde fanget den, mens han var på krebsejagt. Den lille slange er en hugormesnog, en snogeart, som kan minde lidt om hugorm i mønstret, men som er ganske ufarlig. Den lever en ret akvatisk tilværelse og spiser småfisk og padder. Indtil da havde turen været komplet slange-løs, lige bortset fra et dødt eksemplar, som jeg faldt over på en løbetur en morgen.

Hvilken slange, der havde lidt døden på vejen er svært at sige. Den har sikkert været optaget af noget andet, for til venstre på billedet ses resterne af en mus, som led samme skæbne som slangen. Den er sikkert blevet fanget af slangen kort før deres begges endeligt.

Juli er en håbløs måned at se slanger i Sydeuropa – det er simpelthen for varmt for dem!

Der gik dog ikke ret lang tid, før Lykke selv havde spottet en anden lille hugormesnog, som forsøgte at komme ud af vandet, hvor vi trampede rundt.

Der er nu ikke noget som en slange, man selv var fundet!

Flodmonstre
Den sidste dag inden vi startede hjemturen, var Jonathan og jeg ude at snorkle i floden. Vi kunne se nogle store fisk fra broen, så det var da spændende at se, hvad der ellers gemte sig i floden.

Oppefra kunne vi tydeligt se store fisk i floden. Men hvad gemmer der sig ellers under vandet?

Den var fyldt med fisk, de fleste ret små, men der svømmede også nogle større omkring.

Vandet var lidt grumset, men sigtbarheden var ok.
Der ligger en lille ål.

Vi havde ikke svømmet ret langt, før vi så den første europæiske malle.

Billedet her er ikke vores, men lånt fra Wikipedia, for at vise, hvilke monstre, vi mødte under overfladen. https://commons.m.wikimedia.org/wiki/File:Silurus_glanis_02.jpg#mw-jump-to-licensehttps://commons.m.wikimedia.org/wiki/File:Silurus_glanis_02.jpg#mw-jump-to-license

Den var ikke så stor, kun knapt en meter, men det er første gang jeg nogensinde har set sådan en! Vi skulle dog få lov at se flere… jeg dykkede ned få at kigge nærmere på en ål, og da den svømmede afsted, svømmede jeg efter. Den forsvandt ind imellem nogle planter, og da jeg kiggede ind efter den, stirrede jeg lige ind i gabet på en ordenligt malle! Derefter fulgte et lille skrig, som jeg ikke er helt stolt af, men vi har heldigvis det hele på film! Vi så også en anden ordenligt krabat på knapt et par meter, der lå og gemte sig mellem planterne. Det var sgu halvskummelt!

Beklager billedkvaliteten – det er sakset ud af en film, som Jonathan optog, mens vi snorklede. Det lykkedes desværre ikke at få billede af hovedet. Jeg gad godt vide, om alle de, der bader i floden er klar over, at de svømmer sammen med de kæmpefisk?

Den var overhovedet ikke bange for os, og da Jonathan forsigtigt puffedet til den med sin ene svømmefod, svømmede den blot dovent længere ind mellem planterne.

Lidt længere oppe ad floden, fik Jonathan øje på en lille slange i vandet, og nærmest som en refleks, snuppede jeg den. Det var igen en hugormesnog, men den første slange, jeg nogensinde har fanget under en snorkletur!

Ja, så har man sgu prøvet det også!

Emil satte sig for at fange en af mallerne med næverne. Det er åbenbart en redneck-hobby i sydstaterne i USA at stikke sin hånd ind i munden på ferskvandsmaller og så hive dem op (tak, Youtube!), så det skulle da prøves – naturligvis!

De europæiske maller har åbenbart ikke samme vane med at ligge med åben mund, så det lykkedes ham ikke, men til gengæld så han en ordenlig klump maller ligge sammen på bunden, hvoraf den ene var ca. lige så lang som han selv. Emil greb den store malle om halen, men desværre udlistede mallen Emil og stak af i en kæmpe støvsky. Den europæiske malle skulle efter sigende kunne måle op til fem meter og veje 300 kg, selvom eksemplarer på mere end to meter er en sjældenhed nutildags. Den lever af fisk, ænder, ællinger, krebsdyr og alt andet levende, der kan

Hjemtur
Turen hjemad delte vi op og overnattede i en lille nordfransk by med en overordentlig stor og fin katedral. Den sidste dag kørte vi i omkring 14 timer for at ankomme til et skyfrit, tørt Danmark. Jeg synes at have hørt, at det regnede hele tiden i Danmark?

Dommen over Korsika og Sydfrankrig
Korsika var en fantastisk (og dyr!) oplevelse. Øens natur gør den svært opdyrkelig, hvilket betyder, at store dele af øen ligger relativt urørt hen, og kombineret med det faktum, at svin og kvæg får lov at græsse frit på øen og dermed påvirker biodiversiten positivt, giver det rigtig gode muligheder for at se spændende dyrearter.

Det er ikke nemt at dyrke ret meget på Korsika! Det er rigtig heldigt for alle de arter der blev der.

Det betyder også, at prisen for ophold og mad er høj, men øen er virkelig smuk, varieret og helt klart et besøg værd. Pga. coronakrisen oplevede vi næsten ingen turister, og økonomien på Korsika bløder.

Området omkring Avignon bar noget mere præg af at være turistområde, men bød alligevel på nogle gode naturoplevelser. Og hvis man er glad for romerske fortidsminder, så er området virkeligt rigt på dem!

Pavepaladset i Avignon, hvor paverne residerede i 1300-tallet.
Den lille hyggelige by Uzés kan også anbefales.

Maden var god begge steder og folk var jævnt flinke, og det er sikkert ikke sidste gang vi besøger nogen af stederne. Og vi glemmer nok aldrig oplevelsen af at rejse i coronatid.

Mundbind var fast tilbehør under hele turen og obligatorisk mange offentlige steder. Og måske det kommer til at være sådan et godt stykke tid endnu? Så når vi klager over det i Danmark, skal vi da bare glæde os over, at der ikke er så varmt her, som i Sydeuropa.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close