Kørende igen!

Såeh… Ja bilen skal have skiftet koblingen, hvilket vi egentlig også havde forventet, men det er da lidt surt. Heldigvis er vi jo forsikret, så den blev hentet og fragtet til et værksted. Vores forsikring givet os også mulighed for en lånebil, hvis reparationen tager mere end tre timer, hvilket den jo gør, men før alt formalia var gået i orden og SOS International havde fundet en passende lejebil (vi er jo seks personer), var der alligevel gået næsten to dage.

Lykke og jeg fik et lift til nærmeste landsby, hvorfra det heldigvis lykkedes os at få en taxa og overleve turen til Bastia for at hente bilen.

Det er jo ikke Esmaralda, men det går nok lige et par dage!

Fluorescerende skorpioner
Vi tog lige en omgang UV-jagt den sidste aften, inden vi forlod Marine Negru. Skorpioner fluorescerer i UV-lys, og det er virkelig nemt at se dem, når de sidder i sprækker med klosaksene fremme.

Vi var også heldige at møde en enkelt, der var ude på tur.

Lykke har aldrig fundet en skorpion før, så hun skulle selvfølgelig have den fulde oplevelse! Dennes stik er ikke værre end et bistik.

Næste dag pakkede vi sammen og kørte sydpå, mod den lille by Evisa, som ligger godt oppe i bjergene, med god mulighed for at se korsikansk ildsalamander. På vejen holdt vi pause ved den mest fantastiske flod, som virkelig indbød til en omgang badning.

Det var ISKOLDT! Utroligt nok ligger der stadig en smule sne på nogle af bjergene.

Vandstæren vimsede omkring os, da vi tydeligvis havde valgt at slå os ned lige midt i dens territorium. Selv om vi vendte hundredevis af sten, lykkedes det os ikke at finde en eneste salamander.

Aftentur ad kastanjestien
Videre oppe i Evisa fandt vi et sted at bo og gik os en aftentur.

Vi havde da godt nok talt om, at der var virkelig mange smukke ægte kastanjetræer, men da vores aftentur tilfældigvis kolliderede med ‘kastanjestien’, fik vi forklaringen; ægte kastanje er hjemmehørende på Korsika og har spillet en virkelig vigtig rolle for lokalbefolkningen gennem tiden.

Allerede for 6.000 år siden spiste man kastanjerne, og i løbet af middelalderen og renæssancen forfinede man metoder til dyrkning, tørring og forarbejdning af kastanjerne. I 1800-tallet fandtes der ca. 35.000 hektar plantager, men arealet er faldet en del siden. Mange af plantagerne står stadig, men kun omkring 4.000 drives som produktion.

Kastanje’kule’ til at beskytte kastanjerne mod vild- og tamsvin.

I nogle af lundene holdes i dag tamsvin, som kan mærke sig i kastanjerne til efteråret.

Den ægte kastanje er i bøgefamilien og bliver op til 500 år gammel. Den trives bedst mellem kyst og og bjerge i ca. 300-900 meters højde og skal være ca. 40 år før den sætter frugt (det gælder i øvrigt også for vores bøg). Lige nu står den i blomst, og det ser megaflot ud, især i de vilde skove, hvor de spredte kastanjetræer lyser op mellem de andre træer.

Godt gammelt kastanjetræ med masser af hulheder og kringelkroge. Den slags træer er en mangelvare i Danmark, men ses meget her.

Flere lækre floder
Lørdag morgen satte vi kursen mod Porto på vestkysten, ikke ret langt fra Evisa. På vejen stoppede vi ved Ota, fordi vi gerne ville kigge lidt på floderne, og så kunne børnene igen få mulighed for at bade.

Og så handler det bare om at klatre ned til floden!

Pragtvandnymfen Calopteryx haemorrhoidalis patruljerede langs bredden.

Vi fortsatte lidt videre mod Porto og har nu sat teltet op på en campingplads.

Hvor er dyrene?
Vi har selvfølgelig ingen baseline for naturen på Korsika, men har talt om, at vi synes der er utroligt få insekter i luften, og bortset fra de allestedsnærværende firben, er det også svært at finde krybdyr og padder. Det er dog mere forventeligt, da juli er absolut den sværeste tid at finde de vekselvarme dyr, fordi det simpelthen er for varmt for dem. Nå, men vi håber at finde flere spændende dyr de næste dage.