Kaukasisk hugorm og en underlig blomst

Vi har fundet kaukasisk hugorm!!!

Eller der kalder vi den, den har ikke noget dansk navn, men på engelsk hedder den Caucasian viper, Vipera kaznakovi. En fantastisk smuk slange, som kun findes i et lille område i Georgien, Tyrkiet og Rusland.

Slangen er truet og alvorligt i fare for at forsvinde fra naturen inden for den nærmeste fremtid. Ud over ødelæggelse af den leveområder, så er den smukke slange populær for hobbyavlere, så den indsamles i stort antal fra naturen. Den er derfor fredet og indsamler eller flytter man den, kan man straffes med store bøder.

Vi fandt hugormen langs en vej lige uden for lejrpladsen, og selvom det selvfølgelig var stressende for slangen, at vi indfangede den, så var det for at fjerne den fra vejen, så den ikke blev kørt over. Og rangerne på besøgscentret så begejstrede med!

Nu er hugormen atter sat fri længere oppe af bjergsiden, hvor den forhåbentlig finder sig en mage og får lavet nogle babyer. Arten føder levende unger, ligesom den danske hugorm.

Vi er vildt glade og beærede over at have fået lov til at møde den lille fætter – det er ikke sikkert den er her, næste gang vi besøger Georgien.

Ud over den fantastiske hugorm, som jo er svær at overgå, så fandt vi også en meget sjov blomst.

I første omgang henleder blomstens form tankerne på kandebægere, gruppen af kødædende planter, hvor blomsten danner et bæger, som er fyldt med en væske, der nedbryder de insekter, som falder i. Men blomsten på denne planter indeholder ikke væske.

Den er dog fyldt med en masse hår, som gør det svært for insekter at komme ud, når først de er kommet ind. Planten her, Aristolochia pontica, er ikke kødædende, men har højt specialiserede blomster, som sørger for at eksempelvis fluer, der tiltrækkes af blomstens stærke duft, fedter en hel masse rundt inde i blomsten i forsøget på at komme ud og derved bliver smurt godt og grundigt ind i pollen, inden de forlader blomsten. Når de besøger næste blomst er historien den samme, og dermed bliver bestøvningen effektiv.

For nu siger vi farvel til Mtirala nationalpark, som har givet os nogle fantastiske oplevelser, og begiver os indad i landet.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close