Tak for denne gang, Thailand!

I aften er vores sidste aften i Thailand. I skrivende stund er klokken 19.04, og alle sover, med undtagelse af undertegnede. Emil har nemlig været syg i nat med diarré og opkastninger. Det er heldigvis gået over, men ingen af os fik sovet ret meget, og fordi vi skal flyve i morgen tidlig, valgte vi at gå tidligt i seng. Jeg vil dog lige fortælle lidt om de sidste par dage, når nu jeg har muligheden!

Vi har tilbragt nogle dage på den sydlige del af Koh Lanta, ved en strand som kaldes Klong Jark. Her var smukt og ret få turister. Vi boede i en meget simpel bungalow, og personalet var fantastisk søde!

Den sydlige del af øen er nationalpark, og fordi der var så få biler og scootere på vejene, blev vi enige om, at vi godt turde leje en scooter og kigge os lidt omkring – bare rolig, vi kørte MEGET forsigtigt!

Vi fulgte en rute rundt i nationalparken i håb om at se lidt spændende dyr. Ruten var knapt to km og tog ca. 1,5 time – den var brolagt, men der var maaaange trin! Det var en smuk tur med flot udsigt over en lille fredet bugt. Vi så ikke ret mange dyr, for tørtiden er allerede godt i gang, og det betyder desværre, at dyrene bliver svære at finde. Vi fandt dog nogle meget små skorpioner, samt et par flyveøgler og en fin blålig skink.Flyveøglen skal du kigge godt for at finde, men dens kontur kan skimtes på højre side af træstammen nedenfor!Herunder skinken: Vi så også et sort kæmpeegern i trækronerne over os, men nåede desværre ikke at tage et billede. Det var ellers også ret fedt!

Vi besøgte også Lanta Old Town på øens østside. Den blev grundlagt af havsigøjnere og blev senere hen et vigtigt sted for øens handel med omverdenen. En del af husene er bygget på pæle over havet. Det var en fin tur, men selve byen var ikke så sindsoprivende. Vi fik dog en dejlig tur og frokost ud af det.

Emil har lidt krise over, at han ikke har fanget nogen slanger på det sidste. Igår så han dog en kongekobraunge, men den nåede at smutte fra ham. Jeg synes dog vi har fundet nogle sjove ting. Herunder er billeder af en ordentlig krabat af en landlevende eremitkrebs, en tokaigekkounge, to bittesmå egehjorte og en landkrabbe.Bemærk i øvrigt tokaigekkoens fine stribede hale. Man kan ikke se det på billedet, men den piskede omkring sig med halen, så det lignede en lille slange. Da vi boede hos Son og Mama, fangede Emil en af verdens giftigste slanger, den malaysiske krait, kan du huske hvordan den så ud? Se her. Smart, ikke? Det hedder mimikry, når et ufarligt dyr efterligner et farligt for at indgyde sig respekt.

For nu siger vi farvel til Thailands skønne strande og tørtid, og i morgen flyver vi til Borneo, hvor det regner året rundt – dog allermest i december!

Jeg håber virkelig at Emil vågner og er mere frisk i morgen. Det er ikke sjovt at rejse når man er syg, og slet ikke med to små børn!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close