Lenes naturnyheder nr. 3 – Grønspætten

Oprindeligt bragt den 9/9 2018 i Haastrups lokale nyhedsbrev “Udkigsposten”.

Jeg har været lidt i tvivl om, hvilket dyr jeg mon skulle skrive om denne gang (ikke fordi jeg mangler idéer, tværtimod!), men det var næsten som om denne fugl insisterede på opmærksomhed! Først kom den flyvende over min have forleden aften, mens den udstødte et højt kly-kly-kly-kly-kly, og i dag blev et dødt eksemplar indleveret på Naturama. Det er selvfølgelig en grønspætte (på fotoet en ungfugl), og vi har både set og hørt den sidste år i Skånemosen. Det er altid skønt, fordi arten har været helt væk fra Fyn, men nu er fåtallig her. Grønspætten ses ofte på jorden, hvor den finder mad, især i form af myrer. Først hakkes der hul i myretuen, hvorefter den lange klæbrige tunge stikkes ind i gangene. Når den trækkes ud, klæber myrer og æg til tungen. Tungen er i øvrigt over 10 cm lang og har modhager på spidsen. For at kunne rumme den lange tunge når den trækkes ind, deler den sig i struben, løber op over baghovedet, hen over hjernen, hvor den genforenes og løber ind i det højre næsebor.