Ungerne, Maiken og jeg er tjekket ind på et femstjernet hotel (seriøst – med pool og hele lortet!) i Istanbul. Det er vores gave til os selv og børnene, inden vi om et par dage flyver hjem.Emil og Jonathan har stadig et par tusinde kilometer de skal tilbagelægge inden for den næste lille uge, så vi tog afsked med dem for et par timer siden og sendte dem mod nord. Undervejs gør de holdt i Rumænien, hvor de denne gang skal på krybdyrjagt med Domi, som de også mødtes med på vejen ned.
Vi har haft to overnatninger ved familien, hvor vi også startede turen. Det var så fint at se dem og deres dejlige sted igen, og Nazmiye forkælede os virkelig med skøn mad og masser af kys og kram. Ingen tvivl om, at vi må tilbage hertil næste gang vi besøger Tyrkiet!
Vi havde da også lige lidt tid til at kigge os omkring igår og presse de sidste naturoplevelser ud af Tyrkiet. Vi gik en tur op ad det lille vandfald, som vi også fulgte sidst, da vi blev overrasket af tordenvejr.
Jonathan fandt denne absurd store løbebille, sandsynligvis en Carabus scabrosus:
Den er et glubsk rovdyr, der primært lever af snegle, som den flænser med sine store kindbakker.
Jeg havde i øvrigt en fantastisk oplevelse, da vi var på vej mod familien. Vi var ude at kigge os omkring i et fint engområde, da jeg faldt over en virkelig speciel og smuk blomst.
Det er en orkide i Ophrys-slægten, og ud over at være en meget smukke, så er nogle af planterne i denne slægt altså også virkelig snedige. Dette er arten Ophrys scolopax spp. cornuta, horn-ophrys. Læben på blomsten ligner en bi og er tilmed fløjlsagtig og blød, så den også føles som en bi. Og som det ikke skulle være nok, så udskiller den også duftstoffer, som ligner de feromoner, som hunbier udskiller for at tiltrække hanner. Kan du se hvor vi er på vej hen? En lysten hanbi flyver forbi og pludselig lugter han en dejlig dame. Han får øje på hende, og hun sidder dejligt stille, så man kan parre sig med hende. Hun får en ordentlig tur, og så flyver han glad videre. Pludselig opdager han endnu en dame, og hun får også en tur. Desværre for ham, er der ingen af damerne, der kommer til at give ham afkom, men til gengæld har han fået pollen med fra den første blomst og båret det videre til den næste blomst, så orkideen er blevet bestøvet. Snydt!
Jeg blev meget begejstret, da jeg opdagede, af der vokser biblomst, Ophrys apifera, på grunden omkring Eco campen. Dette er også en af orkideerne, der kan benytte sig af ovenstående strategi, men tilsyneladende hellere vil selvbestøve, i hvert fald i den nordlige del af udbredelsesområdet. Så er man selvfølgelig også ude over problemet med at insekterne forsvinder med svimlende hast! 
Biblomst kan i øvrigt ses i Danmark, hvor den er den eneste repræsentant for slægten. Den er sjælden, men kan blandt andet ses i Himmelev Skov på Sjælland.Det var skønt at Tyrkiet lige havde et par sidste overraskelser til os. Nu ved jeg ikke helt hvad jeg føler ved udsigten til hverdagen i Danmark igen. Vi glæder os så meget til at se venner og familie, nyde den danske sommer og hverdagens rutiner igen, men samtidig er det jo afslutningen på dette hårde, men spændende eventyr vi har været på. Og om lidt skal vi igen forholde os til regninger, deadlines osv…Vi fik ikke set den persiske leopard, og vi vidste jo godt fra start at det var et lidt urealistisk mål, men undervejs har vi haft virkelig mange andre gode oplevelser. Dog har vejen til dem været sværere og hårdere end vi troede, og jeg tror nu vi alle har godt af at komme hjem igen.Jeg håber, at Emil får nogle spændende oplevelser i Rumænien, det skal jeg selvfølgelig nok opdatere om!
Naturformidlerne 